en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

More documents

Recommendations

Info

82 Kapitel 8 Det kommunalpolitiske handlerum 8.3.1 Dynamik over tid Det er især den glidende overgang mellem vage/elastiske bestemmelser og skønsmæssige bestemmelser, der er vigtig i forhold til analysens fokus, idet der er få præcise elementer i serviceloven. De få præcise elementer findes hovedsageligt i beskrivelsen af bestemmelsernes målgrupper og som oftest ved en beskrivelse af målgruppens alder. Om en konkret bestemmelse må betegnes som vag/elastisk eller skønsmæssig, beror blandt andet på, hvordan den er reguleret i loven, bekendtgørelser og gennem ankepraksis. I lovgivningsprocessen på det sociale område vil der sjældent ud fra en juridisk betragtning være taget stilling til, om den enkelte bestemmelse er en vag/elastisk eller en skønsmæssig bestemmelse, men der vil stort set altid være taget stilling til, om en bestemmelse skal udformes så åben, at den giver rum for den enkelte kommune til at udfylde bestemmelsen efter lokale forhold. Ankemyndighederne spiller den væsentlige rolle her, at det i sidste ende er gennem den retlige prøvelse, at rækkevidden af de retlige bindinger fastlægges. Det vil sige, at i disse tilfælde er det gennem den retlige prøvelse, at bestemmelsens karakter præciseres. Det betyder blandt andet også, at det skønselement, som kan være indeholdt i en bestemmelse, over tid bliver mere bundet i takt med, at der via ankepraksis sker en udfyldning af, hvilke elementer der skal indgå i skønnet og med hvilken vægt. En upræcis formuleret regel kan endvidere fremtræde som temmelig præcis i den aktuelle situation, for eksempel gennem et kontant og udførligt udsagn i lovforslagsbemærkningerne eller ved en fast og langvarig administrativ praksis. For hver gang en afgørelse træffes ved at inddrage og afveje skønnets kriterier, forfines den anvendte regel. Rummet for skøn kan således være blevet indsnævret som følge af en mangeårig udmøntet praksis, idet lighedsgrundsætningen skal prøves også i forbindelse med afgørelser, der har et skønselement. 8.4 Kortlægning af serviceloven Når man skal gennemgå og kortlægge de enkelte bestemmelser i fx serviceloven, kan de være vanskelige entydigt at placere i kategorierne vage/elastiske og skønsmæssige bestemmelser. For det første er der ikke tale om adskilte kasser, som man kan fordele de enkelte bestemmelser i. Der er snarere tale om et kontinuum eller en glidende overgang mellem de forskellige typer af bestemmelser, hvor den enkelte bestemmelse kan ligge i området mellem fx præcise og vage/elastisk bestemmelser eller i området mellem vage/elastiske bestemmelser og skønsmæssige bestemmelser. For det andet kan man ikke nødvendigvis se den enkelte bestemmelse som et hele, som kan defineres som enten vag/elastisk eller skønsmæssig. Et kortlægning af bestemmelserne må Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011
Kapitel 8 Det kommunalpolitiske handlerum forholde sig til de enkelte elementer i den enkelte bestemmelse, og en bestemmelse kan godt indeholde både præcise, vage/elastiske og skønsmæssige elementer. Det betyder også, at der kan være forskelle på kommunens handlerum i forhold til de enkelte elementer i en bestemmelse og på prøvelsens intensitet af de enkelte elementer. En gennemgang af konkrete bestemmelser i serviceloven viser, at målgruppebeskrivelser typisk er vage/elastiske, fx ”varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”, ”børn og unge med særlig behov for støtte” og ”personer med særlige sociale problemer”. Det indebærer, at der ikke er tiltænkt et rum for at fastsætte lokalpolitiske standarder/niveauer for, hvem der er omfattet af personkredsen for hjælpen efter en given bestemmelse. Til gengæld er der især anvendt skønsmæssige bestemmelser i servicelovens beskrivelser af indsats. Her gives kommunen en mulighed for at lægge lokale serviceniveauer for, hvordan hjælpen konkret skal udmøntes og i hvilket omfang, jf. tabel 8.2 nedenfor. Tabel 8.2 Gennemgang af det lokalpolitiske handlerum i udvalgte bestemmelser i serviceloven §§ 41 og 100. Merudgiftsydelserne på børne- og voksenområdet. Indsats Ikke rum for lokale niveauer § 52. Indsatsen over for udsatte børn og unge. Rum for lokale niveauer § 85. Personlig støtte Rum for lokale niveauer § 97. Ledsagerordninger Begrænset rum for lokale niveauer §§ 107-110. Botilbudsområdet Rum for lokale niveauer §§ 112-116. Hjælpemiddelområdet Ikke rum for lokale niveauer Tabel 8.2 viser også, at der derudover på indsatssiden – og herunder betingelserne for, at en given indsats kan finde anvendelse – findes vage/elastiske bestemmelser. Dette er fx tilfældet med merudgiftsydelserne og hjælpemiddelområdet. Fx er servicelovens § 112 om hjælpemidler så tæt reguleret i lov, bekendtgørelse og gennem en lang række ankeafgørelser, at der stort set ikke er efterladt nogen skønsmulighed for kommunen – hverken i forhold til personkreds eller indsats. Når det især er bestemmelsernes målgrupper, der er udformet vagt/elastisk med begrænset lokalt handlerum, er det for at give borgerne sikkerhed for, at adgangen til ydelser – såfremt den enkelte er i målgruppen for ydelserne og hjælp – er ens mellem kommunerne. Når handlerummet typisk er større i forbindelse med indsatsen, kan udmøntningen af hjælp variere mellem kommunerne, ligesom indsatsen kan prioriteres inden for målgruppen fx i forbindelse med støtte til børn og unge efter servicelovens § 52. Det specialiserede socialområde – en analyse af den statslige regulering og ankesystemet · Juni 2011 83
Page 1:
Det specialiserede socialområde Ju
Page 4 and 5:
Det specialiserede socialområde -
Page 6 and 7:
8. Det kommunalpolitiske handlerum
Page 9 and 10:
Del I. Indledning og sammenfatning
Page 11 and 12:
Kapitel 1 Indledning 1. Indledning
Page 14 and 15:
Kapitel Fejl! Ingen tekst med den a
Page 16 and 17:
14 Kapitel 2 Sammenfatning særlig
Page 18 and 19:
16 Kapitel 2 Sammenfatning Boks 2.1
Page 20 and 21:
18 Kapitel 2 Sammenfatning jo mere
Page 22 and 23:
20 Kapitel 2 Sammenfatning formåle
Page 24 and 25:
22 Kapitel 2 Sammenfatning gør det
Page 26 and 27:
24 Kapitel 2 Sammenfatning kan på
Page 28 and 29:
26 Kapitel 2 Sammenfatning Mønstre
Page 31 and 32:
Del II. Udvikling i udgifter og ank
Page 33 and 34: Kapitel 3 Udviklingen i udgifter og
Page 41 and 42: Del III. Aktører og rammer på det
Page 43 and 44: Kapitel 4 Centrale aktører 4. Cent
Page 45 and 46: Kapitel 4 Centrale aktører På det
Page 47 and 48: Kapitel 4 Centrale aktører Ombudsm
Page 49 and 50: Kapitel 5 Centrale principper på d
Page 57 and 58: Kapitel 6 Ankesystemets formål, or
Page 65 and 66: Kapitel 7 Ankemyndighedernes beføj
Page 81 and 82: Kapitel 8 Det kommunalpolitiske han
Page 83: Kapitel 8 Det kommunalpolitiske han
Page 87 and 88: Kapitel 8 Det kommunalpolitiske han
Page 89 and 90: Del IV. Erfaringer fra praksis Kapi
Page 91 and 92: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis 9.
Page 93 and 94: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 95 and 96: Kapitel 9 Erfaringer fra praksis Bo
Page 97 and 98: Kapitel 10 Barrierer for styring 10
Page 99 and 100: Kapitel 10 Barrierer for styring Ko
Page 101 and 102: Kapitel 10 Barrierer for styring ko
Page 103 and 104: Kapitel 11 Relationen mellem ankesy
Page 115 and 116: Del V. Analyse af ankesystemets pra
Page 117 and 118: Kapitel 12 Formål og metode 12. Fo
Page 119 and 120: Kapitel 12 Formål og metode Analys
Page 121 and 122: Kapitel 13 Nævnenes praksis 13. N
Page 123 and 124: Kapitel 13 Nævnenes praksis Figur
Page 125 and 126: Kapitel 13 Nævnenes praksis 4. Det
Page 127 and 128: Kapitel 13 Nævnenes praksis angår
Page 129 and 130: Kapitel 13 Nævnenes praksis Ud ove
Page 131 and 132: Kapitel 13 Nævnenes praksis På bo
Page 133 and 134: Kapitel 13 Nævnenes praksis Figur
Page 135 and 136:
Kapitel 13 Nævnenes praksis dersø
Page 137 and 138:
Kapitel 13 Nævnenes praksis Figur
Page 139 and 140:
Kapitel 13 Nævnenes praksis I genn
Page 141 and 142:
Kapitel 13 Nævnenes praksis er 27
Page 143 and 144:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 145 and 146:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 147 and 148:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis N
Page 149 and 150:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 151 and 152:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis 1
Page 153 and 154:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis F
Page 155 and 156:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis B
Page 157 and 158:
Kapitel 14 Ankestyrelsens praksis e
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
160 Kapitel 15 Egendriftsager 15.1
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
164 Kapitel 16 Mønstre i ankepraks
Page 168 and 169:
Page 170:
show all

en analyse af den statslige regulering og ankesystemet - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?