You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
opgave<br />
1<br />
130<br />
dækslet på skrå. Brønden var cirka tre meter dyb med nogle få jerntrin<br />
op langs siden. På bunden stod du, Viktor, i vand til maven og rakte<br />
armene op mod mig. Dine læber var blå af kulde. Hvor længe havde<br />
du stået der? Hvor må det have været mørkt! Der var to vandrør, der<br />
førte tværs gennem brønden. Hanen på det ene rør var drejet helt op,<br />
og iskoldt vand fossede ud.<br />
Du ville ikke have kunnet råbe meget længere.<br />
Hvordan var du kommet derned? Jeg har så tit tænkt over det.<br />
Ingen af dem, der senere så brønden, kunne finde en forklaring:<br />
hverken far, der kom få dage efter, eller mormor, som var på besøg.<br />
Heller ikke damen i huset ved siden af. Havde dækslet stået åbent? Var<br />
du selv klatret ned? Måske var det dig, der åbnede hanen, ude af stand<br />
til at lukke den igen. Men der var langt mellem trinnene, og hanen var<br />
svær at dreje.<br />
Eller faldt du, mens I legede? Og ramte du hanen i faldet? Måske<br />
faldt dækslet i af sig selv? Eller Jakob kom til at lukke det ved et<br />
uheld. I havde jo altid de mest mærkværdige idéer.<br />
Men du havde hverken buler eller skrammer, Viktor. Var der en<br />
tredje person? Jeg var ved at ringe til politiet. Men der var jo ikke sket<br />
noget, og du blev ikke engang syg …<br />
Jeg har aldrig forstået, hvordan det kunne gå til.<br />
1. Hvad tror du, der er sket?<br />
2. Hvordan er Viktor havnet i brønden?<br />
3. Er der flere personer med i historien end dem, vi her hører<br />
om?<br />
Viktor<br />
Vi – min tvillingebror Jakob og jeg – havde hørt historien mange<br />
gange. Det var vores yndlingshistorie, for vi var heltene i den.<br />
Jakob pralede altid af, at det var ham, der havde reddet mig. „Du<br />
kan takke mig for, at du stadig er i live. Hvis jeg ikke havde hentet<br />
saftevand, ville mor være kommet for sent!“<br />
„Så var du blevet enebarn, en forkælet møgunge uden nogen til at<br />
lege med! Det var for din skyld, jeg skreg efter mor!“<br />
Men om de billeder, jeg mente, jeg kunne huske, var rigtige, vidste<br />
jeg ikke. Måske var de opstået af sig selv, som når man får et eventyr<br />
fortalt. Hvad jeg så, var et lavt, gult sommerhus med en terrasse. Jeg<br />
så buske og høje træer, jeg så en mørkegrøn legetøjsbil. Jeg så mor,
Change language