Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
gryde, mens han snakkede i et væk. Spis, min gris, i morgen skal du<br />
slagtes.<br />
Hun kom ikke ned i kartoffelkælderen mere. Heldigvis.<br />
Doktor Frankel kastede en gang imellem et blik ud af vinduet og<br />
nikkede tilfreds.<br />
– Det går over al forventning, sagde han, – der er vist ingen, som<br />
savner dig, hva’?<br />
Han holdt op med at binde hendes hænder, så hun kunne spise selv.<br />
Hun prøvede at gøre sig så lille som muligt. Mareridtet sad endnu i<br />
hende.<br />
– Jeg tror tiden nærmer sig, sagde doktor Frankel. – Vi må hellere<br />
gøre noget ved det.<br />
Selv om hun foretrak hønsk, så lyttede hun opmærksomt til doktor<br />
Frankels ord, forsøgte at holde dem fast og få en mening ud af det, han<br />
sagde.<br />
Særlig kønt var det ikke, dette menneskesprog der mindede lidt<br />
om rævebjæf. Alligevel prøvede hun at forme læberne og efterligne<br />
ordene.<br />
Doktor Frankel snakkede uafbrudt, også selv om han ikke havde<br />
andre at snakke med end sig selv. Alt, hvad han foretog sig, skulle<br />
have en kommentar med på vejen.<br />
– Nå, nu skal vi spise friskbagte kanelsnegle, sagde han, – doktor<br />
Frankel er en fantastisk bager, og bagefter skal vi i bad. Hvis der er<br />
noget i fjernsynet, så ser vi det. Vi får lov til at se melodi-grandprix<br />
hvis vi opfører os ordentligt.<br />
Han vendte sig mod hende.<br />
– Ja, ja, det skal nok gå alt sammen, sagde han. – Sikke et guldæg,<br />
jeg har fundet. Hvis vi går frivilligt i bad, får vi lørdagsslik.<br />
Munden stod aldrig stille på ham. Når øjnene gled op om morgenen,<br />
så gled munden også op, hvilket straks gav anledning til at han holdt<br />
et længere foredrag.<br />
– Nå, det pisser ned i dag, sagde han, – ja, ja, kom regn, kom sne,<br />
pyt. Vi må hellere ringe til Hermandsen, så vi kan få den af<strong>tale</strong> på<br />
plads.<br />
Hun brød sig ikke om at komme i bad. Hun kom til at fryse, og han<br />
sad der og gloede med sine stenøjne.<br />
– Nu ikke så kostbar, sagde doktor Frankel, – du må ikke lugte for<br />
meget af hønsehus.<br />
Selv om hun ikke kom i kartoffelkælderen længere og havde sine<br />
hænder fri, så fik hun alligevel ikke lov til at gå omkring, som det<br />
passede hende. Det meste af dagen sad hun i stuen og var lænket til<br />
217
Change language