andango - Syntetisk tale

sang i vilden sky. Højere og højere hævede han sig ved egen hjælp,
og da han til sidst nåede helt op på husets tag, havde han bevist, at det
kunne lade sig gøre.
Uden at tøve kastede han sig ud fra taget … og han fløj, han
svævede, det var så vidunderlig en fornemmelse, at det slet ikke kunne
beskrives. Han svævede opad og opad, og han så byen under sig,
bilerne, menneskene. Det kildede i maven, og da han slog et sving og
strøg tæt hen over toppen på de træer, der stod i gården mellem de to
blokke, fik han øje på far og mor, der havde været i Bilka.
– Halløj, råbte han. Mooaar, far … se mig.
Far og mor blev forvirrede og kikkede op. Far skyggede for øjnene.
Han troede nok, det var løgn. Det gjorde mor vist også. Hun standsede
og pegede. Asmus hævede sig i vejret, og et vildt grønt flimmer skød
op omkring ham, da han slog en kolbøtte og dykkede.
– Mor, far … se mig.
– Vil du straks komme ned, råbte mor.
– Ja, og det med det samme, råbte far, og det lød virkelig ikke, som
om de var særlig stolte. De var nærmest vrede. Det lammede ham
fuldstændig.
– Det der kan man jo ikke, råbte far, kan du ikke forstå det, din
dumme dreng.
Og han havde fuldstændig ret. Mennesker kan ikke flyve. Heller
ikke Asmus. Han styrtede ned og brød i brand.
opgave
1-6
1. Er Ros til Asmus en realistisk eller en fantastisk tekst?
Hvorfor?
2. Hvad ender novellen med?
3. Kom du til at tænke på andre tekster, da du læste novellen?
225