andango - Syntetisk tale

De skulede med knyttede næver.
De så skeptiske ud, de betragtede alt omkring sig med den allerstørste
mistro.
Sådan så det i hvert fald ud.
Erik og hans venner tog ellers venligt imod de nye kammerater,
men det varede ikke længe, før der opstod problemer.
Dem fra Osser talte en mærkelig dialekt, som kunne være svær at
forstå.
– Derfor behøver de vel ikke være en flok bonderøve.
– Nej, slet ikke, men alligevel.
Sådan blev der snakket og fniset og efterabet. Det var bare for sjov.
Var de katolikker? For dem var gud i hvert fald ikke en mand, men
en dame med himmelvendte øjne.
– Dem om det.
– Ja, det var et frit land. De fejrede ikke jul.
– Det virker faktisk lidt, som om de gør nar af os, fordi vi slæber et
træ ind i stuen og hopper skrålende rundt om det.
– Det er, som om de tror, det er os, der er noget i vejen med, sagde
Erik. – Sådan virker det.
– Ja, de er sgu da underlige, sagde Eriks bedste ven, Sven. – Jeg
mener, juleaften. De finder det grinagtigt, at vi tror på julemanden og
alle nisserne.
– Ja, de gør faktisk nar af os.
– De kommer som nye i klassen og så …
– De holder sig sandelig ikke tilbage.
– De kommer her, og pludselig er det os, der er en flok bonderøve,
sagde Sven.
– Siger de det? spurgte Erik truende.
– Det skulle ikke undre mig, sagde Sven. – Jeg
mødte dem i går, da jeg gik hjem fra skole, de var tre,
ikke? Jeg var nødt til at gå i en stor bue udenom. De
grinede.
– De går altid sammen, sagde Sven, – derfor kan vi
ikke længere gå ud alene.
– Det er for farligt.
Slaget var uundgåeligt.
2. Er der symbolik i titlen?
3. Hvad ender teksten med?
opgave
1-3
233