andango - Syntetisk tale

Han havde fået den tanke, at nogen af misundelse ville stjæle hans
ansigt. Han så sig hurtigt omkring, og nu var det, som stod alle på
torvet parat til at rive ansigtet fra ham og løbe væk med det! Selv dem,
der hastede forbi. Han kunne se det i deres øjne, når de fór forbi ham.
Han råbte forskrækket ud mellem hænderne og styrtede rundt om
det nærmeste hushjørne, hen ad gaden, tværs over et lille torv og ind i
sin egen gade.
Han blev siddende længe i stuen.
Manden boede helt alene. Ingen kone, ingen børn. Det var han
nødt til, hvis der skulle være tid til at se på og tænke over det smukke
ansigt. Ellers ville dagene gå med snak og skænderier.
Så gik han hen og stillede sig i skjul ved siden af vinduet. Han
løftede forsigtigt ud i gardinet og kiggede ned på gaden. Mennesker
passerede frem og tilbage, men så standsede en fremmed kvinde op og
så op mod hans vinduer.
Han slap forskrækket gardinet, gjorde sig tynd og pressede med
bankende hjerte ryggen op mod væggen.
1
5
10
15
93