Signalprogrammet – beslutningsoplæg, december ... - Banedanmark

Ny anlægsbudgettering
Signalprogrammet er omfattet af de nye budgetteringsprincipper for
anlægsprojekter på Transportministeriets område, som er specifi ceret
i akt nr. 16 af 24. oktober 2006.
Hovedformålet med ny anlægsbudgettering er at opstille realistiske
budgetter, hvor forudsætningerne for budgettet er dokumenteret,
hvorved efterfølgende ændringer kan forklares. Således stiller ny
anlægsbudgettering krav til såvel udformningen af beslut-ningsgrundlaget
som den efterfølgende opfølgning på projektets gennemførelse.
Dette vil igen lede til krav til den organisatoriske opbygning
af projektorganisationen.
I forhold til de tidligere økonomistyringsmodeller indføres to nye
instrumenter:
1. Ekstern kvalitetssikring
2. Erfaringsbaserede korrektionstillæg
Hensigten med disse instrumenter er at øge kvaliteten af beslutningsgrundlaget
i for-bindelse med både forprojekteringen (beslutningsniveau
1) og det endelige forslag (be-slutningsniveau 2). Signalprogrammet
er på beslutningsniveau 2.
Ekstern kvalitetssikring er en uafhængig vurdering af projektgrundlaget
og budgetover-slaget, som bl.a. vurderer, om det økonomiske
8.3 Trafi kale konsekvenser i udrulningsperioden
I dette afsnit gennemgås den trafi kale påvirkning af den almindelige togdrift, når
signalsystemet rulles ud. Endvidere berøres projektets relation til andre projekter.
8.3.1 Generelle trafi kale konsekvenser
Det er en forudsætning på både fjernbanen og S-banen, at Signalprogrammet kan få
adgang til de nødvendige sporspærringer i de forudsatte tidsrum.
Dette vurderes imidlertid ikke at udgøre et stort problem, idet udrulningen af signalsystemet
ikke vil kræve sporspærringer i samme omfang, som det er kendt fra f.eks.
de store sporarbejder. Det skyldes, at det kun er en mindre del af komponenterne i
signalsystemet, som skal installeres langs sporet 11 .
11 Eksempler på anlæg, der skal installeres i sporene, er sporskiftedrev og togdetekteringsanlæg.
Typisk vil det være forholdsvis ukompliceret at installere et enkelt af disse anlæg. Eksempelvis kan
ét sporskiftedrev normalt skiftes af ét sjak på én nat. Opstår der problemer under udskiftnin-gen af
et sporskiftedrev, kan driften ofte alligevel opretholdes dagen efter, hvis drevet låses.
grundlag, den trafi kale og tekniske løs-ningsmodel og projektets organisering
har en tilfredsstillende kvalitet. Hovedindholdet i kvalitetssikringerne
på beslutningsniveau 1 og 2 er det samme, men der er lidt
forskelligt fokus i de to faser. Resultaterne af den eksterne kvalitetssikring
af Signalprogram-met er gennemgået i kapitel 10.
Erfaringsbaserede korrektioner tillægges det konsoliderede budgetoverslag,
efter den eksterne kvalitetssikring er gennemført, for at
opnå mere retvisende forventninger til de samlede udgifter. Korrektionstillægget
udgør ifølge ny anlægsbudgettering 30 pct. af anlægsoverslaget
for projekter på beslutningsniveau 2, hvoraf en tredjedel
reserveres direkte til projektet. Tillæggets størrelse er baseret på erfaringerne
med anlægsover-slag i denne fase i forhold til andre projekters
endelige totaludgift. Anvendes reserven ikke, kan den prioriteres
til andre projekter.
Ved udmøntning af reserven vil der være skærpede krav til dokumentationen,
så for-bruget kan sammenholdes med udgiftsposterne
i budgetoverslaget. Det sikres dermed, at der altid er sporbarhed til
tidligere budgetversioner.
Det er en forudsætning, at det indgår i kontrakterne, at leverandørerne
er forpligtet til at afrapportere på en måde, således at der er sporbarhed
i budgetterne igennem hele projektets anlægsfase.
Boks 8.1
Ny anlægsbudgettering.
75