Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

Kapitel 2: Teori om samproduktion
I det følgende kapitel redegøres for teori om samproduktion. Det er valgt i dette kapitel at fokusere på den
del af teorien om samproduktion, der involverer brugere af velfærdsydelser i design og produktion af
ydelser, idet målfastsættelse kan ses som et udtryk for design af ydelsernes produktion i
Hverdagsrehabilitering.
De dele af teorien, der anses at være relevante for problemformuleringen, vil sidst i de enkelte afsnit
identificeres og medtages til en nærmere diskussion i kapitel tre, hvor problemformuleringens hypoteser
opstilles ud fra teoretiske argumenter om samproduktion.
2.1. Coproduction - samproduktion
Begrebet coproduction (samproduktion) blev udviklet af amerikanske politologer og økonomer i slutningen
af 1970-erne og i begyndelsen af 1980-erne. Der var et øget pres på udgifter til velfærd og derfor blev
mulige metoder, der kunne øge den offentlige effektivitet, diskuteret (Se for eksempel Ostrom V. og
Ostrom E.; 1977, Rich; 1981, Rosentraub og Sharp; 1981).
Der blev blandt andet gjort op med en forestilling om, at velfærdsydelser kan ligestilles med forbrugsgoder,
ligesom der blev gjort op med en forestilling om, at brugere af velfærdsydelser er passive konsumenter, der
bliver gjort noget for og som ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Disse forestillinger har medført en
serviceafhængighed mellem de, der har behov for velfærdsydelserne og de, der leverer ydelserne
(Rosentraub og Sharp; 1981; 504, Levine, 1984; 180).
Termen samproduktion blev udviklet til at beskrive den potentielle relation, der kan være mellem den
almindelige offentlige eller private producent af en velfærdsydelse, for eksempel den fagprofessionelle
sagsbehandler, skolelærer eller sundhedspersonale og de borgere, der ønsker en forandring eller
transformation via serviceydelsen. Borgernes transformation skal her forståes således, at borgerne for
eksempel får et bedre helbred eller får en uddannelse (Ostrom E, 1996; 1079).
Ved samproduktion interagerer borgeren og den offentlige eller private instans og relationerne mellem
dem ændres, idet borgeren tildeles en større rolle i design og udførelse af en service (Brudney og England;
1985, Whittaker, 1980; 242 ff).
Samproduktion kan anvendes i hele velfærdsydelsens produktionskæde. Det vil sige bestilling, levering,
ledelse, design, udførelse, levering, monitorering og evaluering (Bovaird, 2007; 847).
10