Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

COPM er designet til at måle borgerens egen opfattelse af aktivitetsudførelse og kan anvendes til borgere
med forskellige funktionsnedsættelser uanset udviklingsniveau og alder. COPM kræver, at borgeren har
kognitive evner til at forstå redskabet. Der er nogle borgere med kognitive funktionsforstyrrelser, for
eksempel svær demens, som COPM ikke er velegnet til. I disse tilfælde kan pårørende træde i stedet for
borgeren og den pårørende interviewes om borgerens problemområder (Law, 2007; 13).
Ved interviewet skal borgeren fortælle om sin udførelse af vigtige daglige aktiviteter. Man søger ikke at
efterprøve eller verificere borgerens udsagn. Interviewet styres af terapeuten med borgeren som den, der
identificerer aktivitetsproblemerne. Borgeren opfordres til at tænke på en typisk dag og til at beskrive de
typiske daglige aktiviteter. COPM udføres som et semistruktureret interview, og det tager en terapeut, der
har erfaring med redskabet, ca. 20-30 minutter at udføre (Ibid.; 21).
De daglige aktiviteter klassificeres i COPM indenfor følgende tre kategorier:
Egenomsorg, der inkluderer personlig pleje, funktionel mobilitet og det at klare sig som forbruger
og samfundsborger.
Arbejde, der inkluderer lønnet og ulønnet arbejde, husarbejde, leg, skole og uddannelse.
Fritid, der inkluderer både stille, fysisk krævende samt sociale aktiviteter.
Når borgeren har identificeret de aktiviteter, som borgeren har behov for, ønsker eller forventes at lave,
spørges, hvor vigtige disse aktiviteter er for hans eller hendes liv. Borgeren præsenteres konkret for en 10-
point skala, hvor tallet 1 angiver, at det slet ikke er vigtigt, og tallet 10 angiver, at det er meget vigtigt (Ibid.;
26).
Da det ikke er anbefalelsesværdigt at arbejde med mere end fem mål ad gangen, bedes borgeren prioritere
de problemer, som borgeren ønsker at arbejde med. De problemer, som identificeres som de væsentligste,
anvendes som grundlag for at beskrive mål for interventionen (Ibid.; 22).
For hvert af de udpegede problemer skal borgeren herefter - ved hjælp af to 10 point skalaer – foretage en
egenvurdering af:
1. den nuværende udførelse af aktiviteten. Der spørges til, hvor godt borgeren udfører aktiviteten.
2. tilfredsheden med den nuværende udførelse. Der spørges til, hvor tilfreds, borgeren er med
aktiviteten (Ibid.; 27).
Denne fase i undersøgelsesforløbet er i følge manualen afgørende, da den tjener til, at borgeren fra første
færd engageres i at prioritere, hvad interventionen skal handle om. Samtidig giver den terapeuten god
forståelse for, hvad borgeren værdsætter, og det vil i følge manualen lette planlægning af interventionen
(Ibid.; 26).
21