Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

More documents

Recommendations

Info

For det tredje kritiserer Evans (1995) samproduktion for, at den åbner for borgernes og brugernes mulighed for at udnytte velfærdssystemerne i form af for eksempel free-riding. Desuden vil de fagprofessionelles ekspertise blive undermineret, fordi beslutningerne i højere grad styres af brugerne, og dermed vil det også blive vanskeligt at kontrollere det yderste led, og der vil således opstå et principal-agentproblem. For det fjerde kritiseres samproduktion for, at det kan medvirke til at skabe større ulighed i fordelingen af velfærdsydelserne, idet det antages, at mere velhavende og bedre uddannede borgere og brugere kan få mere ud af samproduktion end de mindre velstillede, og dermed bliver uligheden større (Levine, 1984; 185, Brudney og England, 1983; 382, Rosentraub og Sharp, 1981; 528 Bovaird, 2007; 856). De fire ovennævnte kritikpunkter synes alle at være væsentlige at medtage til afsnit 3.2, hvor det diskuteres, om kritik af samproduktion har relevans for problemformuleringen. 2.8. Opsummering Som tidligere nævnt er der en række argumenter i teorien om samproduktion, der anses at være relevante at medtage til kapitel tre til en nærmere diskussion. Disse argumenter opsummeres i det følgende: Samproduktion beskriver den potentielle relation, der kan være mellem en producent af en velfærdsydelse og en borger, der ønsker en transformation via velfærdsydelsen. Relationen mellem brugerne og det offentlige ændres i samproduktion, så det bliver et mere ligeværdigt samarbejde, og herved kan der opstå høj effektivitet og kvalitet via synergi, hvis parterne bidrager med komplementære input. Brugerne motiveres til samproduktion via deres egeninteresse, og deres oplevede behov for en ydelse er den drivende kraft i samproduktion. Jo større værdi, ydelsen repræsenterer for borgeren, jo lettere vil det være for en organisation at nå sine mål med færrest mulige omkostninger. Kritikere af samproduktion betoner, at den kan udvande den offentlige ansvarlighed, og den vil ikke altid give øget effektivitet, blot fordi brugerne samproducerer om en ydelse. Desuden åbner det mulighed for, at brugerne udnytter det offentlige velfærdssystem, og det kan give et principal- agent problem samt medføre risiko for større ulighed i adgangen til velfærdsydelser. I det følgende kapitel tre diskuteres ovennævnte teoretiske argumenters relevans for problemformuleringen, hvorefter der opstilles hypoteser. 16
Kapitel 3: Diskussion af teoretiske argumenter samt hypoteser Dette kapitel diskuterer, hvilke teoretiske argumenter om samproduktion der kan anvendes til opstilling af hypoteser til brug ved udgangspunkt for – og konklusion af den empiriske analyse af problemformuleringen. I det første afsnit 3.1 af dette kapitel gennemgås teoriens overordnede relevans for emnet belyst ud fra definition af samproduktion. I det andet afsnit 3.2 diskuteres hvilken kritik af samproduktion, der har relevans for undersøgelsen af denne opgaves problemformulering. I afsnit 3.3 redegøres for redskaberne COPM og Fælles sprog II, hvorefter deres anvendelighed til målfastsættelse diskuteres ud fra teori om samproduktion. I afsnit 3.4 medtages den kritik, der har relevans for problemformuleringen til en diskussion, om hvilke konsekvenser samproduktion har for relationen mellem borgeren og terapeuten og rehabiliteringsforløbenes effektivitet. I afsnit 3.5 diskuteres, hvordan borgerne i Hverdagsrehabilitering motiveres til samproduktion, og om der er større potientiale for effektivitet, hvis det offentlige ikke kun udøver samproduktion, når det offentlige har ens mål og værdier med borgeren. Med udgangspunkt i belyste teori opstilles der i sjette og sidste afsnit 3.6 hypoteser til brug ved den empiriske undersøgelse af problemformuleringen. I den følgende diskussion omkring teoriens relevans i forhold til problemformuleringen vil betegnelsen ”borger” om brugere af hjemmeplejeydelser blive anvendt. Teori om samproduktion skelner mellem brugere/klienter af velfærdsydelser og almindelige (skatte) borgere. Da det er kommunal praksis i dag at kalde brugere af hjemmeplejeydelser for borgere anvendes denne betegnelse. 3.1. Teoriens overordnede relevans for Hverdagsrehabilitering Belyst ud fra definition af samproduktion argumenteres i det følgende overordnet for, at der - i modsætning til den traditionelle hjemmepleje - udøves samproduktion i Hverdagsrehabilitering. Denne opgave definerer samproduktion som: ”Coproduction is understood as active participation of individuals or groups in the delivery of municipal services intended to raise the quality and/or amount of their provision” (Brudney og England, 1983). Der lægges i denne definition af samproduktion vægt på, at borgerne er aktive i produktionen af velfærdsydelserne. Dette skal ses i modsætning til produktion af forbrugsgoder, hvor modtagerne er passive konsumenter. DSI beskriver i sin evaluering af Hverdagsrehabilitering (Kjellberg, Pia, 2010), at borgerne i Hverdagsrehabilitering sættes i stand til selv at varetage opgaverne, hvorimod den traditionelle 17
Page 1 and 2: Masterprojekt Giver borgernes beste
Page 3 and 4: Kapitel 5: Analyse.................
Page 5 and 6: Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har ud
Page 7 and 8: ehabiliteringsforløb, der anvender
Page 9 and 10: for projektets problemformulering,
Page 11 and 12: Da målfastsættelse i Hverdagsreha
Page 13 and 14: Hverdagsrehabilitering. Det diskute
Page 15: af den værdi, de oplever ydelsen r
Page 19 and 20: I det næste afsnit diskuteres, hvi
Page 21 and 22: COPM er designet til at måle borge
Page 23 and 24: Et eksempel på, at en borger ikke
Page 25 and 26: Fagpersoner, der arbejder med borge
Page 27 and 28: 3.5. Større potentiale for effekti
Page 29 and 30: Kapitel 4: Metode og undersøgelses
Page 31 and 32: Desuden var terapeuterne påvirkede
Page 33 and 34: egeninteressen, og derfor virker CO
Page 35 and 36: Undersøgelsens kontrolvariable til
Page 37 and 38: positivt”. Visitators vurdering a
Page 39 and 40: Kapitel 5: Analyse Dette kapitels a
Page 41 and 42: 5.2.1 Analyse af kontrolvariabel sy
Page 43 and 44: I kategorien lidelser relateret til
Page 45 and 46: kontrolgruppen, der har en gennemsn
Page 47 and 48: af målene for rehabiliteringen. Ko
Page 49 and 50: 5.2.5.1. Vurdering af kontrolvariab
Page 51 and 52: Figur 4. Gennemsnitlig varighed af
Page 53 and 54: kortere, hvilket vurderes at give d
Page 55 and 56: orgerens egne mål, der arbejdes ud
Page 57 and 58: Det ses i tabel 9, at 56,7 % af reh
Page 59 and 60: 5.7. Hypotese 4 Hypotese fire: Reh
Page 61 and 62: % af målene indenfor kategorien Pe
Page 63 and 64: Resultaterne i denne opgave vurdere
Page 65 and 66: Litteraturliste Alford, John (2002)
Page 67 and 68:
Bilag 1. Interventionsgruppe Nr. Sy
Page 69 and 70:
Bilag 2. Kontrolgruppe Nr. Sygdomme
Page 71 and 72:
Bilag 3. Mål for rehabiliteringen
Page 73:
- at x kan rengøre håndvask og to
show all

Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?