Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

hjemmepleje yder omsorg og løser opgaver for borgere, der bliver gjort noget for. Set i et samproduktions
perspektiv leverer den traditionelle hjemmepleje ydelser til passive konsumenter, som forbruger ydelser,
der kan ligestilles med forbrugsgoder. Rosentraub og Sharp (1981) og Levine (1984) forklarer, at når
produktion at velfærdsydelser foregår som produktion af forbrugsgoder, vil det medføre en
serviceafhængighed mellem borgerne, der konsumerer velfærdsydelsen og det personale, der leverer
ydelsen.
I Hverdagsrehabilitering udøves produktionen af ydelserne i et aktivt samspil med borgerne, hvor borgerne
sættes i stand til selv at varetage opgaverne, og Hverdagsrehabilitering bliver mere effektivt, fordi borgerne
gøres uafhængige af hjemmeplejens service.
Tidsrammen og varigheden af ydelserne i den traditionelle hjemmepleje og Hverdagsrehabilitering er
ligeledes forskellige, idet den traditionelle hjemmepleje har et konstant tidsforbrug, hvorimod
Hverdagsrehabilitering bruger forholdsvis megen tid i starten, hvorefter borgerne ideelt afsluttes (Kjellberg,
Pia, 2010). Den forskellige tidsramme for ydelserne har betydning for den økonomiske effektivitet. Brudney
og England (1983) beskriver i deres definition af samproduktion, at intentionen med samproduktion er at
øge ydelsernes kvalitet og/eller produktivitet.
I den traditionelle hjemmepleje, hvor tidsforbruget i ydelserne er konstante, har man gennem de senere år
oplevet en voldsom effektivisering, hvor der er lavet systemer, der holder øje med effektivitet målt i
produktivitet. Der måles og beregnes blandt andet i ansigt–til-ansigt tid, antal minutter pr. ydelse og
køretid mellem ydelserne, der leveres. Den traditionelle hjemmeplejes produktivitet målt i antal
producerede ydelser er høj sammenlignet med Hverdagsrehabilitering.
Som redegjort for i afsnit 1.1 viser Hverdagsrehabilitering dog, at økonomisk effektivitet i hjemmeplejen
målt i antal producerede ydelser har lav validitet. Hjemmeplejen har gennem årene brugt mange kræfter og
energi på høj produktion, men Hverdagsrehabilitering viser, at der kan spares penge ved at investere i
ydelsernes kvalitet frem for udelukkende at fokusere på ydelsernes produktivitet.
Da Hverdagsrehabilitering, i modsætning til den traditionelle hjemmepleje, leverer ydelser i et aktivt
samspil med borgeren, og dette medfører højere effektivitet i form af sparede hjemmeplejeydelser, er der
reelt tale om, at der ud fra definition af samproduktion udøves samproduktion i Hverdagsrehabilitering.
Definitionen på samproduktion angiver, at dersom samproduktion skal virke effektivt, kræver det
borgernes aktive medvirken. Definitionen indeholder dog ikke en anvisning på, hvad denne aktive
medvirken indebærer, og om samproduktion har negative konsekvenser for borgerne og det offentlige.
18