Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

Et eksempel på, at en borger ikke oplever sig begrænset af en aktivitet, der ikke længere kan udføres, kan
være en borger, der ikke længere kan lave varm mad. Madlavning er uvæsentlig for borgeren, fordi
borgeren er tilfreds med, at kommunen tilbyder madservice. Visitator vil her notere, at borgeren udfører
dele af aktiviteten Måltider, og at borgeren ikke føler sig begrænset heraf.
Visitator sætter ikke spørgsmålstegn ved borgerens vurdering af sit hverdagsliv. Hvis visitator har en anden
opfattelse end borgeren af, hvad borgeren kan og ikke kan, vil det fremgå af visitators faglige vurdering
(Ibid.; 15).
3.3.4. Den faglige vurdering
I følge vejledningen til Fælles sprog II er visitators faglige vurdering kernen i den kommunale afgørelse, hvor
konsekvenserne af svækkelse, sygdom og/eller handicap synliggøres (Poulsen, 2004; 19).
Den faglige vurdering består af 17 kategorier indenfor områderne ernæring, personlig pleje, indkøb,
madlavning, rengøring og at færdes indenfor og udenfor hjemmet. Visitators faglige vurdering af, hvad
borgeren kan eller ikke kan, registreres indenfor hver af de 17 kategorier indenfor rammerne af fem
funktionsniveauer. De fem funktionsniveauer er gradueret på følgende vis: Funktionsniveau 1 angiver ingen
eller ubetydelige begrænsninger, 2 lette, 3 moderate, 4 svære og 5, at borgeren har totale begrænsninger.
Visitator beskriver herudover, om boligen har betydning for borgerens funktionsevne, samt om
funktionsnedsættelsen er forårsaget af fysiske eller mentale begrænsninger (Ibid.; 30).
Ud fra en samlet vurdering af både borgerens egen vurdering og af den faglige vurdering træffer visitator
herefter afgørelse om, hvilke ydelser, der skal gives hjælp til og hvilke overordnede retningsgivende mål,
hjælpen skal indrettes efter. Der opereres med tre overordnede mål, der angiver ydelsernes retning:
Udviklende, fastholdende og lindrende mål (Ibid; 33).
3.3.5. Ligheder og forskelle i COPM og Fælles sprog II
COPM og Borgerens hverdagsliv i Fælles sprog II indeholder begge aspekter, der kommer omkring
borgernes aktiviteter, og redskaberne er begge fokuserede på borgerens aktivitetsproblemer. Redskaberne
kategoriserer aktivitetsområderne lidt forskelligt, for eksempel defineres husarbejde i COPM under
kategorien arbejde. I Fælles sprog II er der en selvstændig kategori, der benævnes daglig husførelse.
Fælles sprog II og COPM søger begge at afdække hvilke aktiviteter, der opleves væsentlige for borgeren. I
Fælles sprog spørges der til, om borgeren oplever sig begrænset af ikke at kunne udføre en aktivitet, men
borgeren bliver ikke som i COPM bedt om at prioritere i problemområderne.
23