Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

orgerens egne mål, der arbejdes ud fra. Dette giver borgeren en større motivation, der påvirker effekten
af rehabiliteringsforløbene i form af mindre behov for sygepleje- og hjemmeplejeydelser efter endt forløb.
I det foreliggende empiriske materiale er hovedparten af borgerne selvhjulpne efter endt forløb. Der er
således en borger i interventionsgruppen og 2 borgere i kontrolgruppen, der modtager hjemmehjælp efter
endt forløb. I forhold til sygepleje har 60 % af borgerne i interventionsgruppen ikke behov for sygepleje, og
67 % i kontrolgruppen har ikke behov for sygepleje. Grupperne er ens hvad angår art af sygdom eller skade
samt grad af funktionsevneværdi, og der er undersøgt for kontrolvariablen alder der viser, at der ikke er
sammenhæng mellem alder og sygeplejeydelser.
Det vurderes, at der kan være følgende to grunde til, at interventions- og kontrolgruppen i det foreliggende
materiale stort set er ens i forhold til behov for hjemmehjælp og sygeplejeydelser:
For det første kan årsagen være, at den uafhængige variabel COPM til målfastsættelse ikke har betydning
for, at borgerne bliver selvhjulpne. For det andet kan det store antal selvhjulpne borgere have årsag i, at
stort set alle de borgere, der visiteres til Hverdagsrehabilitering, har nyligt opståede skader og sygdomme.
Disse medfører mindre funktionsnedsættelser, jvf. tabel 2 der viser, at borgernes funktionsværdier
gennemsnitligt er lette til moderate. Borgerne har derfor som udgangspunkt et stort potentiale for at blive
selvhjulpne, uanset målfastsættelsesredskab. Dersom borgerne havde haft sværere funktionsnedsættelser
og et mindre potentiale for at blive selvhjulpne, ville der have været et større grundlag at drage
konklusioner ud fra.
Det vurderes, at årsagen til, at der ikke ses forskel mellem interventions- og kontrolgruppen er, at borgerne
i Hverdagsrehabilitering har et stort potentiale for at blive selvhjulpne, og derfor kan undersøgelsens
hypotese to, der angiver, at den uafhængige variabel COPM giver højere effektivitet i form af færre
hjemmepleje- og sygeplejeydelser, hverken be- eller afkræftes.
I det følgende afsnit foretages en analyse af problemformuleringens hypotese tre.
5.6. Hypotese 3
Hypotese tre:
Antallet af mål i rehabiliteringsplaner, der anvender COPM til målfastsættelse, er højere end i
rehabiliteringsplaner, der ikke anvender COPM.
Hypotesen besvares ved at undersøge hvor mange mål, der er i interventionsgruppens og kontrolgruppens
rehabiliteringsplaner. I det følgende redegøres først for, hvordan opgaveløser har optalt målene, dernæst
55