Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

Resultaterne i denne opgave vurderes at være gyldige for Hverdagsrehabilitering, der er en selvstændig
afdeling i hjemmeplejen, som udelukkende har rehabiliterende opgaver. Hovedparten af de visiterede
borgere til Hverdagsrehabilitering er ukendte for hjemmeplejen, og de har som udgangspunkt et stort
potentiale for at blive selvhjulpne.
6.1. Perspektivering
Det vil være relevant at undersøge, om COPM til målfastsættelse har betydning for, om borgerne får behov
for færre sygepleje- og hjemmeplejeydelser i trænende hjemmehjælp. Det vil ikke kunne forventes, at
borgerne vil blive selvhjulpne i så stort et omfang som i Hverdagsrehabilitering, da borgerne har mere
omfattende funktionsnedsættelser i trænende hjemmehjælp, og de vil derfor også have større behov for
hjælp efter endt rehabiliteringsforløb. En undersøgelse af COPM´s indvirkninger på behov for hjælp efter
endt forløb i trænende hjemmehjælp, vil derfor give et større grundlag at drage konklusioner om
effektivitet målt i færre sygepleje- og hjemmeplejeydelser.
I det følgende perspektiveres problemformuleringen i forhold til rehabilitering i trænende hjemmehjælp,
hvor borgerne for nuværende ikke beslutter målene ud fra COPM. Sidst i afsnittet beskrives andre
velfærdsområder, hvor COPM´s egenskaber og principper vurderes at egne sig til at fremme borgeres
samproduktion.
Trænende hjemmehjælp opstiller målene på baggrund af visitators funktionsvurdering i Fælles sprog II. DSI
beskriver i sin evaluering af Fredericias projekt, at det bør afklares, hvilke fordele og ulemper dette
indebærer (Kjellberg, Pia, 2011). Følgende tre argumenter taler for, at det vil være relevant at undersøge
COPM´s betydning i trænende hjemmehjælp:
For det første er det belyst i denne opgave, at Fælles sprog II ikke egner sig til målfastsættelse af
rehabiliteringen, da relationen mellem borgeren og fagpersonen i Fælles sprog II er ikke ligeværdig.
For det andet har borgerne, der visiteres til trænende hjemmehjælp, været vant til at modtage
hjemmehjælp, og de kan opleve et tab ved at deltage i en rehabilitering, da de mister disse ydelser.
Borgerne vil derfor skulle motiveres ekstra til at samproducere, og her kan en COPM-proces hjælpe med at
give større motivation.
For det tredje viser de empiriske data fra Hverdagsrehabilitering, at borgerne prioriterer at blive
selvhjulpne indenfor områder, som kommunen har en interesse i. Det vil være interessant at undersøge,
om borgerne i trænende hjemmehjælp også vil prioritere mål indenfor personlig og praktisk hjælp, eller om
de prioriterer andre mål, som kommunen ikke har en direkte økonomisk interesse i.
63