Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

Terapeuten sætter ikke spørgsmålstegn ved de problemområder, som borgeren udpeger, men det kan
være en del af interventionen at diskutere med borgeren, om de mål, som borgeren har defineret, er
realistiske (Ibid.; 24).
Det aftales med borgeren, hvornår en revurdering skal finde sted. Efter revurderingen identificeres der
eventuelt nye eller fortsat eksisterende aktivitetsproblemer sammen med borgeren, og COPM-processen
gentages så mange gange som nødvendigt. Hvis borgeren ikke identificerer flere aktivitetsproblemer,
planlægges det at afslutte forløbet (Ibid.; 21).
Når COPM bruges i Hverdagsrehabilitering, er det almindelig praksis, at redskabet anvendes sammen med
borgeren ved den første kontakt, dernæst ved en midtvejsevaluering og i forbindelse med afslutningen af
et forløb.
3.3.2. Fælles sprog II
Fælles sprog II er visitators arbejdsredskab til at afdække og dokumentere, om borgeren har krav på ydelser
fra kommunen, og for at kunne træffe afgørelse om borgeren er berettiget til ydelser, skal visitator
afdække borgerens funktionsevne (Poulsen, 2004).
Fælles sprog II indeholder to adskilte skemaer, der dokumenterer borgerens funktionsevne. Det ene skema
beskriver borgerens hverdagsliv og er borgerens egen vurdering af sin funktionsevne. Det andet skema er
visitators faglige vurdering af borgerens funktionsevne. I det følgende gennemgås de to skemaer.
3.3.3. Borgerens hverdagsliv
Skemaet ”Borgerens hverdagsliv” består af ni aktiviteter: Arbejde og uddannelse, Kontakt til familie og
venner, Interesser og hobbyer, Måltider, Personlig hygiejne, Daglig husførelse, Vedligeholdelse af bolig og
have, Indkøb samt At komme omkring (Poulsen; 2004; 16).
For hver aktivitet spørger visitator, hvordan borgeren nu og her udfører aktiviteterne indenfor fire
svarkategorier: Udfører selv, Udfører dele af aktiviteten, Udfører ikke selv aktiviteten og Ikke relevant. Der
er mulighed for, at visitator kan skrive korte kommentarer under hver aktivitet (Ibid.; 17).
I forlængelse af hver aktivitet registreres, hvordan borgeren oplever måden at udføre aktiviteten på. Det
registreres, om borgeren oplever begrænsninger eller ikke oplever begrænsninger (Ibid.; 17).
Med ”borgeren er ikke begrænset” menes, at borgeren ikke oplever sig begrænset af en aktivitet, som
borgeren kun kan udføre dele af eller slet ikke kan udføre, fordi borgeren ikke oplever, at aktiviteten er
vigtig.
22