Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

Kapitel 6: Konlusion og perspektivering
Formålet med denne opgave er at undersøge, om hjemmeplejen kan opnå højere effektivitet, når det er
borgerne og ikke fagpersonerne, der beslutter beslutter målene for rehabiliteringen.
Det er i opgaven teoretisk belyst, at redskabet COPM virker fremmende for samproduktion, og at COPM
sikrer, at det er borgeren, der beslutter målene. Ved at borgeren skal prioritere i områder, der opleves
væsentlige, sættes en proces i gang, der udvider borgerens identifikation af problemområder, og som virker
motiverende. Borgeren bliver en aktiv og legitim part med en klart defineret rolle, der fremmer en
ligeværdig relation mellem borgeren og fagpersonen, og der opstår synergi, fordi begge parter deltager
med komplementære input, hvorfor rehabiliteringsforløbene bliver målrettede og effektive.
På baggrund af ovennævnte teoretiske argumenter er der opstillet hypoteser til brug for den empiriske
analyse af problemformuleringen. Hypoteserne antager at rehabiliteringsplaner, hvor borgerne har
besluttet målene via en COPM-proces, vil indeholde flere mål, hvoraf en del vil være prioriteret indenfor
deres fritidsliv. Desuden antages det, at forløbene bliver mere effektive målt i varighed af forløb og målt i
mindre behov for sygepleje og hjemmepleje efter endt forløb.
Den empiriske analyse af problemformuleringens hypoteser er foretaget via en registeranalyse af 60
rehabiliteringsforløb fordelt i en interventionsgruppe med 30 borgere, der har deltaget i en COPM-proces
og en kontrolgruppe med 30 borgere, der ikke har udarbejdet mål via COPM. Der har ved analyse af
undersøgelsens kontrolvariable ikke kunnet påvises en nævneværdig forskel mellem grupperne, hvad angår
arten af borgernes skader eller sygdomme samt graden af deres funktionsevne. Der er fundet en forskel på
alder, men dette påvirker ikke den uafhængige variabel COPM.
Med det forbehold at det empiriske datamateriale begrænser sig til 60 rehabiliteringsforløb, viser
registeranalysen, at der er 19 procent flere mål pr. rehabiliteringsplan, når målene besluttes af borgeren via
en COPM-proces. De ekstra mål skyldes ikke som antaget, at borgerne prioriterer mål indenfor deres
fritidsliv. Borgerne har hovedsageligt mål om at kunne klare personlig hygiejne og daglig husførelse selv, og
hermed har borgerne og kommunen ens mål med rehabiliteringen.
Registeranalysen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem den uafhængige variabel COPM og
varighed af forløb, idet forløb med COPM i gennemsnit er 7,5 dage kortere, svarende til en forskel på 16,9
procent. Derimod har der ikke kunnet påvises en sammenhæng mellem COPM og mindre behov for
sygepleje og hjemmehjælp efter endt forløb, idet hovedparten af borgerne i begge grupper bliver
selvhjulpne.
62