Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

enovationslønningerne. Der er i Brudneys eksempel tale om, at det offentlige reducerer udgifterne ved at
borgerne overtager dele af produktionsprocessen, men deres input giver samlet set hverken større kvalitet
eller effektivitet i ydelserne.
I Ostroms (1996) artikel ”Crossing the Great Divide: Coproduction, Synergy, and Development”
argumenteres for, at der opnås større kvalitet og effektivitet, hvis både borgere og det offentlige leverer
komplementære input til ydelsernes produktionsproces. Med komplementære input menes, at borgerne og
det offentlige hver især deltager med værdifulde bidrag, som den anden part ikke besidder. Herved opstår
synergi i ydelserne, som virker langt mere effektivt, end hvis blot en part deltager med input i
produktionsprocessen, eller, som i Brudneys eksempel, at borgerne deltager med input, som det offentlige
selv kan levere.
Ostrom (1996; 1074 ff) giver et eksempel på synergi i samproduktion omkring etablering af vand og sanitet i
tredje verdenslande, hvor den gængse opfattelse har været, at det var mest effektivt, at konstruktion af
vandledninger blev varetaget af det offentlige eller via udlicitering til private firmaer.
Ostroms eksempel er fra 1980-erne i Brasilien, hvor der skulle etableres et omfattende vandledningsnet i
de store byer. Ansvaret for beslutninger omkring konstruktion og etablering af vandledningerne blev delt
mellem det offentlige og beboerne i byernes lokalområder. Konstruktionen af hovedledningerne var
ingeniørernes ansvar og de forskellige lokalområder i byerne fik mulighed for individuelt at beslutte,
hvordan stikledningerne til deres eget lokalområde skulle konstrueres, udgraves og vedligeholdes (Ibid).
Der blev sat en reel forhandlingsproces i gang mellem de offentligt ansatte ingeniører og lokalområderne,
hvor de lokale beboere bidrog med værdifulde komplementære input til konstruktion af stikledningerne og
der opstod synergi i produktionsprocessen, fordi input ikke alene blev leveret fra ingeniørerne. Synergien
medførte ikke alene billigere vandledninger ved, at borgerne overtog konstruktion, udgravning og
vedligeholdelse af stikledningerne. Synergien bevirkede også, at ingeniørerne øgede deres responsivitet til
lokalområdernes behov, hvilket også gav større kvalitet i hovedledningens konstruktion (Ibid).
Involveringen af de lokale bydele var en langsommelig proces med mange forhandlinger i starten, men
processen tog fart, da der først var etableret vand i de første lokalområder og de øvrige lokalområder
kunne se resultaterne. Derfor blev vandforsyningen langt hurtigere etableret, end hvis det offentlige alene
havde haft ansvaret for etablering af vandledningerne (Ibid).
Det vil være interessant for denne opgaves problemformulering at diskutere, om Ostroms argumentation
om højere effektivitet og kvalitet via synergi også foregår mellem de fagprofessionelle og borgerne i
12