Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har udarbejdet en delevaluering af Hverdagsrehabilitering i Fredericia
Kommune (Kjellberg, Pia 2010) som viser, at Hverdagsrehabilitering adskiller sig væsentligt fra Fredericias
traditionelle hjemmepleje på følgende tre områder:
For det første er fokus forskelligt. I Hverdagsrehabilitering sættes borgerne i stand til selv at
varetage opgaverne, hvorimod den almindelige hjemmepleje løser opgaverne for borgerne.
For det andet er varigheden og tidsforbruget forskelligt. I Hverdagsrehabilitering bruges der
forholdsvist meget tid i starten, hvorefter borgeren ideelt afsluttes fra projektet, hvorimod den
almindelige hjemmepleje har et konstant tidsforbrug.
For det tredje er der forskel på målene. I hjemmeplejen tages der udgangspunkt i en
bestiller/udførermodel og visitationsenheden udarbejder mål ud fra Fælles sprog II. I
Hverdagsrehabilitering udarbejdes mål af en terapeut via et ergoterapeutisk redskab, COPM.
Fælles sprog II er et sæt af klassifikationer, der primært anvendes til at dokumentere visitationsafgørelser
og til fastlæggelse af ydelsesomfanget samt for at sikre, at borgeren får tildelt den hjælp, som borgeren har
krav på. Fælles sprog version 2 blev introduceret i 2004, hvor der er udviklet en ny dimension af
klassifikationen, der skal sikre større borgerinddragelse i forhold til borgerens egen vurdering af sit
hverdagsliv. Desuden blev der udarbejdet retningsgivende mål for indsatsen, der kan være udviklende,
lindrende eller fastholdende (Poulsen, 2004).
COPM, Canadian Occupational Performance Measure, er et analyseredskab og en målemetode, der er
udarbejdet af canadiske ergoterapeuter. Redskabet bygger på, at aktivitetsudførelse er et resultat af
interaktion mellem personen, omgivelserne og de daglige aktiviteter. Analysen foregår som et
semistruktureret interview mellem terapeut og borger eller pårørende, hvor borgeren skal definere sine
problemer i hverdagen og i samarbejde med terapeuten udarbejde mål for rehabiliteringen. Målemetoden
opfanger ændringer af borgerens egen opfattelse af aktivitetsudførelse og tilfredshed over tid (Law, 2007).
DSI har foretaget en økonomisk evaluering af Hverdagsrehabilitering (Kjellberg, Jacob, 2010) og har fundet,
at de borgere, der har modtaget hverdagsrehabilitering, samlet set har brugt for ca. 13 mio. kr. færre
hjemmeplejeydelser på årsbasis, hvilket svarer til et besparelsespotentiale på i gennemsnit 13,9 procent pr.
borger tilknyttet hjemmeplejen (Kjellberg, Pia et al, 2011; 7).
Da Hverdagsrehabilitering har vist sig at give både en øget livskvalitet for borgerne og en økonomisk gevinst
for kommunen, er Hverdagsrehabilitering derfor nu gjort permanent i Fredericia.
5