Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

elevant, når borgeren og det offentlige har ens værdier og mål med samarbejdet. Fredericia Kommunes
interesse med samarbejdet er at mindske borgernes behov for personlig og praktisk hjælp, og der vil være
borgere, der har egeninteresse i at kunne disse færdigheder selv.
Ud fra Evans perspektiv synes det umiddelbart mindre effektivt at lade borgerne bestemme målene, da der
gives mulighed for følgende to forskellige scenarier: For det første gives der mulighed for, at der ikke
arbejdes med mål, der gør borgerne selvhjulpne indenfor personlig pleje og rengøring. For det andet gives
der mulighed for, at der skal arbejdes med flere mål, hvis borgerne, ud over at have ønske om at blive
selvhjulpne indenfor personlig pleje og rengøring, også har andre mål, som kommunen ikke har en direkte
interesse i.
Dette vil i følge Evans kunne resultere i en dyrere hjemmepleje med flere ydelser. Evans kritik er derfor
relevant at medtage i en nærmere diskussion i afsnit 3.5, hvor det diskuteres, om der er et større
potientiale for effektivitet, hvis det offentlige ikke kun udøver samproduktion, når der er ens værdier og
mål med samarbejdet.
3.3. Borgerinddragelse i COPM og Fælles sprog II
Det antages i problemformuleringen, at COPM er mere borgerinddragene og giver borgeren større
mulighed for selv at bestemme sine mål ud fra egeninteressen.
I følge blandt andet Levine (1984) er det nødvendigt, at borgerne integreres aktivt i ydelsernes
kernebeslutninger og serviceprocedurer for, at samproduktion virker effektivt. Derfor vil det i følge
samproduktion være væsentligt, at det er borgerne, der beslutter målene i Hverdagsrehabilitering.
Terapeuterne i Hverdagsrehabilitering bruger visitators funktionsvurdering til at danne sig et overblik over
borgerens problemområder, hvorefter målene fastsættes i samarbejde med borgeren. Visitators
funktionsvurdering i Fælles sprog II indeholder også et aspekt af borgerens egen vurdering og derfor er det
væsentligt at undersøge, om Fælles sprog II egner sig til at træde i stedet for COPM i forhold til borgerens
udpegning af de problemområder, der danner baggrund for målfastsættelse af rehabiliteringen.
Med udgangspunkt i manualen for COPM (Law, 2007) og vejledningen til Fælles sprog II (Poulsen, 2004)
beskrives i det følgende, hvordan både COPM og Fælles sprog II hver især er borgerinddragende. Sidst i
afsnittet sammenlignes de to redskaber i forhold til teori om samproduktion.
3.3.1. COPM - Canadian Occupational Performance Measure
COPM er et ergoterapeutisk redskab, der siden 2002 er anvendt af både fysioterapeuter og ergoterapeuter
i Fredericia Kommune.
20