Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

More documents

Recommendations

Info

Der er følgende tre faktorer, der kan virke som en hindring for samproduktion i trænende hjemmehjælp: For det første er trænende hjemmehjælp implementeret i de eksisterende hjemmeplejegrupper, hvor der også arbejdes med kompenserende plejeopgaver. Personalet i den traditionelle hjemmepleje vil kunne opleve samproduktion som en reel trussel, hvis borgerne bliver uafhængige af serviceydelserne, med risiko for afskedigelser til følge. For det andet er budgetterne i hjemmeplejen udformet således, at de ikke indeholder incitamenter til at gøre borgerne uafhængige af hjælp. Hjemmeplejens budgetter beregnes for nuværende ud fra antal visiterede timer, og det kan hindre fuld realisering af opgaver, der har til hensigt at forbedre borgernes funktionsevne, da en konsekvens vil være, at budgetterne skal nedskæres. For det tredje kan Serviceloven medføre hindringer i forbindelse med kravet om frit valg på området. Her vil udfordringen også være at finde økonomiske incitamenter for private udbydere af hjemmepleje til at forbedre borgernes funktionsevne. Perspektiverne for større effektivitet via samproduktion er lovende, og det vil også være interessant at undersøge, om samproduktion kan give øget effektivitet via borgernes bestemmelse af mål indenfor andre velfærdsområder. Her tænkes eksempelvis på arbejdsmarkedsområdet og på socialpsykiatrien hvor hjemmeplejens erfaringer med redskaber, der fremmer borgernes beslutninger og deltagelse i samproduktion, eventuelt vil kunne anvendes i forbindelse med udarbejdelse af mål for handleplaner til sygedagpengemodtagere og borgere med psykiatriske lidelser. 64
Litteraturliste Alford, John (2002). Why do Public-Sector Clients Coproduce? Toward a Contingency Theory. Administration and Society 34: 32-56. Andersen et al. (2010). Metoder i statskundskab. Hans Reitzels forlag. 1. udgave, København. Bovaird, Tony (2007). Beyond Engagement and Participation: User and Community Coproduction of Public Services. Policy studies Journal 12: 376-385. Brudney, Jeffrey and England, Robert (1983). Toward a Definition of the Coproduction Concept. Public Administration Review 43: 59-65. Brudney, Jeffery (1984). Local Coproduction of Services and the Analysis of Municipal Productivity. Urban Affairs review. 19: 465-484. Brudney, Jeffrey (1985). Coproduction Issues in Implementation. Administration and Society. Vol 17, No. 3, November: 243-256. Christensen, Louise (2009). Projektbeskrivelse Længst muligt i eget liv. Fredericia Kommune. Version 5. Evans, Peter (1995). Embedded Autonomy: States and Industrial Transformation. Princeton University Press. Jakobsen, Morten (2011). Can Government Initiatives Increase Coproduction? Results of a Randomized Field Experiment. Aarhus University, Department of Political Science. Kjellberg, Jacob (2010). Økonomisk evaluering af Længst Muligt i eget Liv i Fredericia Kommune. København, Dansk Sundhedsinstitut. Kjellberg Pia et al. (2010). Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. København, Dansk Sundhedsinstitut. 1. delevaluering: Notat udarbejdet til Fredericia Kommune. Kjellberg Pia et al. (2011). Fra pleje og omsorg til rehabilitering. København. Dansk Sundhedsinstitut. Law, Mary et al. (2007). Canadian Occupational Performance Measure, Ergoterapeutforeningen. Third edition, oversat til dansk af Andersen, Ane et al. Levine, Charles (1984). Citizenship and Service Delivery – the Promise of Coproduction. Public Administration review 44: 178-187. Marshall, Melissa, (2004). Citizen Participation and the Neighborhood Context: A New Look at the Coproduction of Local Public Goods. Political Research Quarterly 57: 231-244. Ostrom, Ellinor (1996). Crossing the Great Divide: Coproduction, Synergy and Development. World Development 24: 1073-1087. Ostrom Vincent and Ostrom, Ellinor (1977). Public Goods and Public Choises. Alternatives for Delivering Public Services: Toward Improved Performance, ed. Emanuel Sahvas. Boulder, CO: Westview Press, 7-49. 65
Page 1 and 2:
Masterprojekt Giver borgernes beste
Page 3 and 4:
Kapitel 5: Analyse.................
Page 5 and 6:
Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har ud
Page 7 and 8:
ehabiliteringsforløb, der anvender
Page 9 and 10:
for projektets problemformulering,
Page 11 and 12:
Da målfastsættelse i Hverdagsreha
Page 13 and 14: Hverdagsrehabilitering. Det diskute
Page 15 and 16: af den værdi, de oplever ydelsen r
Page 17 and 18: Kapitel 3: Diskussion af teoretiske
Page 19 and 20: I det næste afsnit diskuteres, hvi
Page 21 and 22: COPM er designet til at måle borge
Page 23 and 24: Et eksempel på, at en borger ikke
Page 25 and 26: Fagpersoner, der arbejder med borge
Page 27 and 28: 3.5. Større potentiale for effekti
Page 29 and 30: Kapitel 4: Metode og undersøgelses
Page 31 and 32: Desuden var terapeuterne påvirkede
Page 33 and 34: egeninteressen, og derfor virker CO
Page 35 and 36: Undersøgelsens kontrolvariable til
Page 37 and 38: positivt”. Visitators vurdering a
Page 39 and 40: Kapitel 5: Analyse Dette kapitels a
Page 41 and 42: 5.2.1 Analyse af kontrolvariabel sy
Page 43 and 44: I kategorien lidelser relateret til
Page 45 and 46: kontrolgruppen, der har en gennemsn
Page 47 and 48: af målene for rehabiliteringen. Ko
Page 49 and 50: 5.2.5.1. Vurdering af kontrolvariab
Page 51 and 52: Figur 4. Gennemsnitlig varighed af
Page 53 and 54: kortere, hvilket vurderes at give d
Page 55 and 56: orgerens egne mål, der arbejdes ud
Page 57 and 58: Det ses i tabel 9, at 56,7 % af reh
Page 59 and 60: 5.7. Hypotese 4 Hypotese fire: Reh
Page 61 and 62: % af målene indenfor kategorien Pe
Page 63: Resultaterne i denne opgave vurdere
Page 67 and 68: Bilag 1. Interventionsgruppe Nr. Sy
Page 69 and 70: Bilag 2. Kontrolgruppe Nr. Sygdomme
Page 71 and 72: Bilag 3. Mål for rehabiliteringen
Page 73: - at x kan rengøre håndvask og to
show all

Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?