Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

More documents

Recommendations

Info

I følge Ostrom (1996; 1075) er det tidskrævende for fagpersonerne at involvere borgerne i samproduktion, men ved at der kan opstå synergi via komplementære input fra de involverede, vil der være færre omkostninger forbundet med rehabiliteringsforløbene på sigt. Ostroms argumentation understøttes af Laws (2007; 26) iagttagelser. I følge Law tager COPM længere tid i starten, men sparer tid i rehabiliteringsforløbene på længere sigt ved, at interventionen bliver præcist fokuseret på de områder, som er vigtige for borgeren, og der vil kunne skæres overflødige undersøgelser væk, hvorved rehabiliteringsplanen bliver mere målrettet, og borgeren bliver mere motiveret (Ibid.; 26). En årsag til, at terapeuterne i Hverdagsrehablitering ikke længere anvender COPM konsekvent, kan dog også være, at de oplever, at redskabet er uden betydning i forhold til at identificere borgernes egne mål. COPM kan være uden betydning, enten fordi visitators afdækning af borgerens hverdagsliv i Fælles sprog II mod forventning er lige så anvendelig til målfastsættelse, eller fordi terapeuterne har så meget erfaring med borgerinddragelse, at de uden redskabet uden problemer kan undgå, at deres faglighed får indflydelse på målsætningen. Et argument, der taler for, at COPM ikke har nogen betydning er, at redskabet ikke anvendes af terapeuterne i trænende hjemmehjælp i den traditionelle hjemmepleje, og her har det vist sig, at også trænende hjemmehjælp har en positiv effekt i form af mindre efterspørgsel på hjemmehjælp (Kjellberg, Pia et al, 2011; 25). Dersom COPM mod forventning ikke har nogen betydning, vil der ikke være en forskel på varigheden af rehabiliteringsforløbene. Der vil desuden ikke være forskel på de mål, der beskrives i rehabiliteringsplanerne. Teori om samproduktion giver imidlertid overbevisende argumenter for, at COPM-processen sikrer den funktion, at rollerne mellem fagpersonen og borgeren bliver klart defineret. Dette fremmer en mere ligeværdig relation mellem borgeren og fagpersonen, hvor begge parter deltager med gyldige og legitime input til rehabiliteringsprocessen. Herved opstår synergi og der sættes en mere effektiv proces i gang, idet hver part deltager med værdifulde input, som den anden ikke besidder. Disse argumenter medtages i afsnit 3.6, hvor problemformuleringens hypoteser opstilles. I det følgende afsnit diskuteres, hvad der ud fra et teoretisk perspektiv motiverer borgerne, og om der også vil være potentiale for effektivitet, når det offentlige og borgerne ikke har ens værdier og mål med samarbejdet. 26
3.5. Større potentiale for effektivitet via egeninteresse I følge teori om samproduktion, vil borgernes ønske om samproduktion stige, hvis der er sammenfald mellem samproduktionen og egeninteressen. Derfor vil den værdi, som borgerne oplever ydelsen repræsenterer for dem, spille ind på deres motivation, ønske og villighed til at indgå et samarbejde (Jakobsen, 2011). Set i forhold til borgerne i Hverdagsrehabilitering vil deres ønske om at samproducere stige, hvis målene for rehabiliteringen fastlægges ud fra deres egeninteresse. I følge Jakobsen (2011) har borgernes evne og tid til at samproducere også betydning. Borgernes (manglende) tid til rådighed er ikke relevant i Hverdagsrehabilitering, idet ydelserne i Hverdagsrehabilitering er baseret på et forholdsvist stort tidsforbrug. Derimod er borgernes evne til at samproducere relevant i Hverdagsrehabilitering. I Jakobsens undersøgelse er evne defineret som redskaber, kundskaber samt faciliteter til at samproducere. I Hverdagsrehabilitering er borgerens evne til at samproducere relateret til omfanget af den sygdom eller skade, som borgeren har pådraget sig. Borgernes egeninteresse i Hverdagsrehabilitering kan have sammenfald med Fredericia Kommunes interesse i Hverdagsrehabilitering. Fredericia Kommunes mål med samproduktion i Hverdagsrehabilitering er af økonomisk art - at mindske behovet for personlig hjælp og praktisk hjælp (Christensen, 2009). I følge projektbeskrivelse for Hverdagsrehabilitering (Ibid ;5) er Hverdagsrehabiliterings målgruppe netop borgere, der efterspørger praktisk hjælp og/eller personlig pleje og derfor vil borgerne i Hverdagsrehabilitering have mange mål indenfor personlig og praktisk hjælp. Borgernes eventuelle mål, der ligger udenfor, hvad hjemmeplejen traditionelt tilbyder af personlig og praktisk hjælp, vil være mål indenfor fritidsaktiviteter som at gå ture eller genoptage en hobby. I følge Evans (1995) vil disse eventuelle ”ekstra mål” være mere omkostningstunge for kommunen at indfri, idet der skal arbejdes med mål, som kommunen umiddelbart ikke har en direkte økonomisk interesse i. Dersom Evans kritik af samproduktion er reel, vil forløbene, der har anvendt COPM til målfastsættelse, være mindre effektive i form af længere varighed af forløbene samt give et større behov for hjemmeplejeydelser og sygeplejeydelser efter endt forløb. Samproduktion argumenterer modsat, at rehabiliteringsforløbene bliver mere effektive, fordi graden af borgerens motivation afhænger af, i hvor høj grad de oplever, at det er deres egne mål, der er styrende for rehabiliteringen. Desuden bliver forløbene mere effektive, fordi flere komplementære input fra aktørerne 27
Page 1 and 2: Masterprojekt Giver borgernes beste
Page 3 and 4: Kapitel 5: Analyse.................
Page 5 and 6: Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har ud
Page 7 and 8: ehabiliteringsforløb, der anvender
Page 9 and 10: for projektets problemformulering,
Page 11 and 12: Da målfastsættelse i Hverdagsreha
Page 13 and 14: Hverdagsrehabilitering. Det diskute
Page 15 and 16: af den værdi, de oplever ydelsen r
Page 17 and 18: Kapitel 3: Diskussion af teoretiske
Page 19 and 20: I det næste afsnit diskuteres, hvi
Page 21 and 22: COPM er designet til at måle borge
Page 23 and 24: Et eksempel på, at en borger ikke
Page 25: Fagpersoner, der arbejder med borge
Page 29 and 30: Kapitel 4: Metode og undersøgelses
Page 31 and 32: Desuden var terapeuterne påvirkede
Page 33 and 34: egeninteressen, og derfor virker CO
Page 35 and 36: Undersøgelsens kontrolvariable til
Page 37 and 38: positivt”. Visitators vurdering a
Page 39 and 40: Kapitel 5: Analyse Dette kapitels a
Page 41 and 42: 5.2.1 Analyse af kontrolvariabel sy
Page 43 and 44: I kategorien lidelser relateret til
Page 45 and 46: kontrolgruppen, der har en gennemsn
Page 47 and 48: af målene for rehabiliteringen. Ko
Page 49 and 50: 5.2.5.1. Vurdering af kontrolvariab
Page 51 and 52: Figur 4. Gennemsnitlig varighed af
Page 53 and 54: kortere, hvilket vurderes at give d
Page 55 and 56: orgerens egne mål, der arbejdes ud
Page 57 and 58: Det ses i tabel 9, at 56,7 % af reh
Page 59 and 60: 5.7. Hypotese 4 Hypotese fire: Reh
Page 61 and 62: % af målene indenfor kategorien Pe
Page 63 and 64: Resultaterne i denne opgave vurdere
Page 65 and 66: Litteraturliste Alford, John (2002)
Page 67 and 68: Bilag 1. Interventionsgruppe Nr. Sy
Page 69 and 70: Bilag 2. Kontrolgruppe Nr. Sygdomme
Page 71 and 72: Bilag 3. Mål for rehabiliteringen
Page 73: - at x kan rengøre håndvask og to

Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?