Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

More documents

Recommendations

Info

Det ses i tabel 3, at den kumulative procent slår igennem allerede ved aldersgruppen 61-70 år, hvor 43,3 % af interventionsgruppens borgere er under 70 år, og kun 20 % af borgerne i kontrolgruppen er under 70 år. Denne tendens fortsætter i de næste, højere aldersgrupper. I nedenstående figur 1 ses antallet af borgere i de forskellige aldersgrupper. Figur 1. Antal borgere fordelt efter aldersgrupper 12 10 8 6 4 2 0 Under 50 51 – 60 Kilde: Modul Klientens journal 61-70 71 - 80 81 - 90 Over 91 Figur 1 viser, at der er markant flere borgere i interventionsgruppen, der er mellem 61-70 år, idet interventionsgruppen har 10 borgere i denne aldersgruppe, og kontrolgruppen har to borgere. Desuden ses, at der er flere borgere i kontrolgruppen, der er ældre i de følgende aldersgrupper 71 – over 91 år. 5.2.3.1. Vurdering af kontrolvariablen alder Det vurderes, at forskellen mellem interventionsgruppens og kontrolgruppens alder kan have betydning for varighed af forløb samt behov for sygepleje og hjemmepleje efter endt forløb. Det vil derfor være væsentligt at være opmærksom på kontrolvariablen alder, primært i analyse af hypotese 1, hvor det undersøges, om varigheden af forløbene er kortere, når borgerne har deltaget i en COPM-proces, samt i analyse af hypotese 2, der undersøger, om en COPM-proces giver behov for mindre sygepleje og hjemmehjælp efter endt forløb. I det følgende afsnit undersøges for variablen borgernes køn. 5.2.4. Analyse af kontrolvariabel borgernes køn Interventionsgruppe Kontrolgruppe Formålet med denne variabel er at kontrollere for, at fordelingen af køn er ens i de to grupper, da en overrepræsentation af et af kønnene i en af grupperne, som nævnt i kapitel fire, kan give en skævvridning 46
af målene for rehabiliteringen. Kontrolvariabel borgernes køn er væsentlig i forbindelse med besvarelse af hypotese fire, der undersøger om borgere, der har deltaget i en COPM-proces, har flere mål indenfor fritidslivet. I det følgende præsenteres antallet af mænd i undersøgelsen. Ud af interventionsgruppens 30 borgere er der 6 mænd, hvilket udgør 20 % af interventionsgruppen. I kontrolgruppen er der 7 mænd, hvilket udgør 23,3 % af kontrolgruppen. Det vil sige, at der er 3,3 % flere mænd i kontrolgruppen end i interventionsgruppen. 5.2.4.1. Vurdering af kontrolvariablen borgernes køn. Det vurderes, at forskellen på 3,3 % i andelen af mænd i interventionsgruppen og kontrolgruppen er så lille, at det ikke får betydning for den uafhængige variabel COPM og analysen af arten af mål i hypotese fire. I det følgende afsnit undersøges for variable der kontrollerer, om borgerne i kontrolgruppen kunne have deltaget i en COPM-proces. 5.2.5. Analyse af kontrolvariablen mestringskapacitet samt mentale og/eller fysiske funktionsnedsættelser Borgernes mestringskapacitet og hvorvidt borgernes nedsatte funktionsevne har årsag i mentale og/eller fysiske funktionsnedsættelser, er primært væsentlig at undersøge i forhold til kontrolgruppen, da begge variabler kan indikere, om kontrolgruppens borgere ville have været i stand til at deltage i en COPM-proces. I de følgende figurer 2 og 3 analyseres de to variable hver for sig. Figur 2 nedenfor viser interventions- og kontrolgruppens mestringskapacitet. I følge vejledningen til Fælles sprog II (Poulsen, 2004; 31) defineres en borger med høj mestringsevne som: ”En borger, der oplever en situation som begribelig, håndterbar og meningsfuld, mestrer situationen og sætter ressourcer ind på at løse problemet aktivt, fremadrettet og positivt”. Mestringsevne kategoriseres af visitator som enten høj, middel eller lav. Der er i undersøgelsen ikke borgere med lav mestringskapacitet idet disse borgere, som nævnt i kapitel tre, er ekskluderet på forhånd. 47
Page 1 and 2: Masterprojekt Giver borgernes beste
Page 3 and 4: Kapitel 5: Analyse.................
Page 5 and 6: Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har ud
Page 7 and 8: ehabiliteringsforløb, der anvender
Page 9 and 10: for projektets problemformulering,
Page 11 and 12: Da målfastsættelse i Hverdagsreha
Page 13 and 14: Hverdagsrehabilitering. Det diskute
Page 15 and 16: af den værdi, de oplever ydelsen r
Page 17 and 18: Kapitel 3: Diskussion af teoretiske
Page 19 and 20: I det næste afsnit diskuteres, hvi
Page 21 and 22: COPM er designet til at måle borge
Page 23 and 24: Et eksempel på, at en borger ikke
Page 25 and 26: Fagpersoner, der arbejder med borge
Page 27 and 28: 3.5. Større potentiale for effekti
Page 29 and 30: Kapitel 4: Metode og undersøgelses
Page 31 and 32: Desuden var terapeuterne påvirkede
Page 33 and 34: egeninteressen, og derfor virker CO
Page 35 and 36: Undersøgelsens kontrolvariable til
Page 37 and 38: positivt”. Visitators vurdering a
Page 39 and 40: Kapitel 5: Analyse Dette kapitels a
Page 41 and 42: 5.2.1 Analyse af kontrolvariabel sy
Page 43 and 44: I kategorien lidelser relateret til
Page 45: kontrolgruppen, der har en gennemsn
Page 49 and 50: 5.2.5.1. Vurdering af kontrolvariab
Page 51 and 52: Figur 4. Gennemsnitlig varighed af
Page 53 and 54: kortere, hvilket vurderes at give d
Page 55 and 56: orgerens egne mål, der arbejdes ud
Page 57 and 58: Det ses i tabel 9, at 56,7 % af reh
Page 59 and 60: 5.7. Hypotese 4 Hypotese fire: Reh
Page 61 and 62: % af målene indenfor kategorien Pe
Page 63 and 64: Resultaterne i denne opgave vurdere
Page 65 and 66: Litteraturliste Alford, John (2002)
Page 67 and 68: Bilag 1. Interventionsgruppe Nr. Sy
Page 69 and 70: Bilag 2. Kontrolgruppe Nr. Sygdomme
Page 71 and 72: Bilag 3. Mål for rehabiliteringen
Page 73: - at x kan rengøre håndvask og to

Giver borgernes bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?