Sløjd i dialog med naturen - dansk sløjdlærerskole

More documents

Recommendations

Info

Thomas Kjerstein Sørensen – Afgangsprojektet, Eksamen 2005 7. Den naturlige æstetik i sløjd – belyst Illum Med baggrund i konklusionerne om omgivelsernes påvirkninger gennem sanserne i afsnit 6 vil jeg her forholde disse med de æstetiske læreprocesser inden for det håndværksmæssige område for derved at diskutere, om der er en sammenhæng, som kan have en betydning for sløjden. Jeg vil starte med at definere de æstetiske læreprocesser inden for det håndværksmæssige område ved at redegøre for de enkelte begreber æstetik og læreproces. Begrebet æstetik definerer jeg ud fra dets oprindelige græske betydning; erkendelse gennem sansemæssig oplevelse 18 . Dette vil jeg uddybe med Kirsten Drotner (herefter Drotner), der forholder denne definition til dette fagområde og derefter skriver om æstetik, at det er ”den erkendelse, der opnås (…)gennem sanser, følelser og oplevelser”. 19 Herved bliver æstetik en oplevelse med sansninger og følelser. Læreprocesser definerer jeg ud fra Bent Illum (herefter Illum), der beskriver læreprocesser som ”processer hos den enkelte, hvor der foregår adfærdsændringer på grundlag af dannelse af sansebaserede færdigheder, kundskaber og oplevelser.” 20 Dette fører ifølge Illum endvidere frem til, at læreprocesserne i det håndværksmæssige felt er ”den proces, hvorigennem læringen af de til området tilhørende færdigheder og kundskaber opstår.” 21 Jeg er bevidst om, at der findes mange definitioner af begreberne æstetik og læreprocesser, og jeg vil herefter vise, at grundlaget for at benytte disse definitioner af begreberne findes i fagområdets fokusering på netop oplevelser, der styrker sansernes erkendelse og derved medfører en udvikling af færdigheder, kundskaber og følelser. En egentlig opdeling af det æstetiske område i det håndværksmæssige fagområde finder jeg hos Illum, der skelner mellem tre sider; en kropsæstetik, en kunstæstetik og en oplevelsesæstetik (mine overskrifter). Jeg vælger at inddrage det kropsæstetiske og oplevelsesæstetiske område og fravælger det kunstæstetiske område, da jeg mener, at det ikke er dækkende for det håndværksmæssige område grundet en fokusering på udtryk og kommunikation, som ikke ligger inden for mit problemfelt i denne opgave. Jeg vil forholde mig til det kropsæstetiske område, der ifølge Illum er kendetegnet ved en primær erkendelse gennem vore nærsanser; lugtesansen, smagssansen og følesansen. Illum beskriver endvidere, at selvom at vi i det håndværksmæssige område bruger den taktile sans (følesansen) som 18 Drotner, Kirsten (2003) p. 59 19 Froda, Jesper og Ringsted, Suzanne (2001) p. 17 20 Illum, Bent (2004) p. 129 21 Illum, Bent (2004) p. 118 10
Thomas Kjerstein Sørensen – Afgangsprojektet, Eksamen 2005 den vigtigste kilde til sansende erkendelser, 22 da vi sanser multisanseligt og dermed påvirkes stærkere. Illum skriver, at vi netop er konstrueret fra naturen til at bruge flere sanser samtidigt, 23 hvilket er relevant at forholde til mine konklusioner i afsnit 6, hvor jeg netop viser, at naturen øger påvirkningerne af alle vores sanser samtidigt. Med Illums beskrivelse af det kropsæstetiske område i sløjden ser jeg, at sløjden bygger på, at vi netop inddrager vores sanser i læreprocesserne, de æstetiske læreprocesser i sløjd. Det er for mig vigtigt at klargøre, at jeg herved ser, at sløjden har sit læringsfundament i sansninger, og som beskrevet i afsnit 6 ser jeg, at disse sansninger styrkes i naturlige omgivelser. Dermed ser jeg, at det kropsæstetiske område kan og bør situeres i et læringsrum, der stimulerer flere sanser og dermed styrker de multisanselige læreprocesser. Jeg vil yderligere inddrage Illums tredje område; oplevelsesæstetikken der ifølge Illum er kendetegnet ved, at ”bearbejdningen af perceptionen ikke resulterer i en færdighed, men i en følelse” 24 Hermed skriver Illum, at bearbejdningen af sansninger fører frem til følelser som f.eks. ”glæde, tilfredshed, behagelighed, sorg, varme, kulde, selvværd, sult, mæthed, sødme, surhed, venskab og fjendskab” 25 Oplevelsesæstetikken kan derved, efter min mening, ses i forhold til elevens personlige udvikling og dermed ses i forhold til begrebet dannelse. At sløjden indeholder oplevelser, der har betydning for netop elevens opfattelse af sig selv og faget, ser jeg desuden ud fra Illum; ”Hvis man synes, at genstanden er tilfredsstillende, vil man have en følelse af tilfredshed med arbejdet, med produktet, med en selv. Hvis noget er mislykkedes og slet ikke er endt med et færdigt produkt, er følelserne de modsatte – utilfredshed med proces, produkt og en selv.” 26 Dermed kan den øgede stimulering af hjernen i naturen skabe grundlag for en styrket sansning gennem de æstetiske læreprocesser i det håndværksmæssige fagområde, som får videre betydning for elevens personlige oplevelser i sløjden. Sidst i processen skal resultatet gerne få betydning for elevens følelsesliv og dermed selvværd, hvilket jeg ser er vigtige mål med undervisningen ud fra Formålet for faget sløjd. Her vægtes det netop stærkt, at eleven skal opnå at ”styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder.” 27 samtidig med at Folkeskoleloven, som vist i afsnit 5, søger at eleverne 22 Illum, Bent (2004 ) p. 119 23 Illum, Bent (2004 ) p. 125 24 Illum, Bent (2004 ) p. 127 25 Illum, Bent (2004 ) p. 127 26 Illum, Bent (2004 ) p. 128 27 Fællesmål for faget sløjd, Formål for faget sløjd, http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Sloejd/formaal.html 01.03.2005 11
Page 1 and 2: Sløjd i dialog med naturen Navn: T
Page 3 and 4: 1. Indledning Thomas Kjerstein Sør
Page 5 and 6: 5. Hvorfor sløjd i naturen? Thomas
Page 7 and 8: Thomas Kjerstein Sørensen - Afgang
Page 9: Thomas Kjerstein Sørensen - Afgang
Page 21 and 22: Sammenhæng - SMTTE-model: Thomas K
Page 23 and 24: Tiltag - SMTTE-model:: Thomas Kjers
Page 25 and 26: Evaluering - SMTTE-model:: Thomas K
Page 49 and 50: 26. Bilag 4 - Evaluringsskema Thoma
Page 51: Thomas Kjerstein Sørensen - Afgang

Sløjd i dialog med naturen - dansk sløjdlærerskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?