Sløjd i dialog med naturen - dansk sløjdlærerskole

More documents

Recommendations

Info

Thomas Kjerstein Sørensen – Afgangsprojektet, Eksamen 2005 Den grundlæggende produktion af naturkassen I produktionen af naturkassen begyndte jeg med at overføre mine mål fra arbejdstegningen (bilag 2) til mit færdighøvlede egetræ. Ud fra mine beregninger kunne jeg udsave de ønskede stykker, hvor præcision var centralt for at undgå fejl som eksempelvis afvigelser i vinkler eller mål. Med egetræ er fejl en dyr erfaring, da fejl betyder indkøb af nyt træ, som ikke nødvendigvis har samme tekstur og farve som resten. Mit forarbejde med at planlægge og udregne mål og vinkler sørgede for, at min produktion af kassens sider gik fejlfrit, og jeg fik det ønskede resultat. Ud fra disse udsavede træstykker havde jeg nu det der skulle til for at skabe naturkassen sider mens træ til låget stadig lå hen til senere beregning og udsavning. Derfor måtte jeg nu i gang med det der skulle blive naturkassens store udfordring for mig – samling af naturkassens sider! Samling af naturkassen Valget af samlingsteknik faldt på sinkning, da jeg her fandt frem til en teknik der giver et stærkt og samtidig flot udtryk til naturkassen. Samlingerne er udført efter den gamle teknik med udregninger af tapsinker og tapgange som vist i egen tegning lavet i det matematiske tegneprogram Euklid - model 19.1. Samlingsteknikken er særdeles omfattende og krævede al min koncentration, hvilket gjorde at jeg lavede en del prøver inden den endelige samling af naturkassen. De mange timers overvejelser gjorde, at jeg fik et godt resultat, hvorved styrken i samlingerne blev optimale med tapsinker, der passede præcist ned i tapgangene. Hvilket lykkedes og kan ses i nedenstående illustrationer 19.2 - 19.5. Gennem mit forarbejde måtte jeg cirkulere i min designproces adskillige gange, og jeg udviklede derved mine kundskaber og færdigheder, så det blev muligt at overskue og udføre arbejdet. Et krævende arbejde hvor jeg for alvor mærkede, at jeg bevægede mig ind i oplevelsesæstetikken og kom forandret ud af designprocessen. Model 19.1 Beregning af sinkning til naturkassen (egen tegning). Illustration 19.2 og 19.3 Tapsinkerne udsaves efter optegning. Tapsinkerne skæres helt fri med stemmejern. Illustration 19.4 og 19.5 De færdige tapsinker er klar til samling. Tapsinkerne passer fint ned i tapgangene. Gennem min designproces med produktionen af sinkninger erfarede jeg følgende: • Der krævedes overblik i de præcise udregninger for at sikre at optegningerne blev korrekte. 34
Thomas Kjerstein Sørensen – Afgangsprojektet, Eksamen 2005 • Prøver og dermed udviklingen af mine færdigheder med redskaberne blev afgørende for resultatet. • Jeg måtte omhyggeligt udhugge tap- og taphulsinkerne for at opnå den ønskede styrke i hjørnerne. • Der var ikke plads til fejl - fejl betød, at det hele skulle genkonstrueres – godt at jeg øvede mig! Efter at samlingerne var udført gik jeg i gang med at producere naturkassens låg. Konstruktion af det krumme låg Med afsæt i mit ønske om at skabe et hvælvet låg til naturkassen begyndte jeg at arbejde på endnu en arbejdstegning i det matematisk tegneprogram Euklid – vises som model 19.6. Ud fra denne tegning kunne jeg beregne og aflæse de krævede mål og vinkler for at skabe det ønskede låg. Gennem produktionen af låget erfarede jeg, at følgende overvejelser fik betydning for min designproces og produktionen af låget: • Antallet af stave som låget blev delt ind i havde betydning for lågets runding. Flere stave ville gøre låget mere rundt. Derfor valgte jeg at låget skulle laves af 10 stave samt en ramme. • Stavenes kanter blev savet med en hældning i en vinkel på 4,5 grader, hvorved stavene dannede en passende krumning. Her opstod en problematik, da rammens sider skulle kunne holde låget under limning og opspænding, hvilket blev løst med en vinklet kant på rammen, der kunne holde krumningens pres under limning og opspænding. • Konstruktionen krævede så stor nøjagtighed, at jeg måtte stole på mine udregninger i hele processen og have tillid til, at resultatet ville blive som beregnet. 35
Page 1 and 2: Sløjd i dialog med naturen Navn: T
Page 3 and 4: 1. Indledning Thomas Kjerstein Sør
Page 5 and 6: 5. Hvorfor sløjd i naturen? Thomas
Page 7 and 8: Thomas Kjerstein Sørensen - Afgang
Page 21 and 22: Sammenhæng - SMTTE-model: Thomas K
Page 23 and 24: Tiltag - SMTTE-model:: Thomas Kjers
Page 25 and 26: Evaluering - SMTTE-model:: Thomas K
Page 33: Thomas Kjerstein Sørensen - Afgang
Page 49 and 50: 26. Bilag 4 - Evaluringsskema Thoma
Page 51: Thomas Kjerstein Sørensen - Afgang

Sløjd i dialog med naturen - dansk sløjdlærerskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?