Sløjd i dialog med naturen - dansk sløjdlærerskole

20. Konklusion
Thomas Kjerstein Sørensen – Afgangsprojektet, Eksamen 2005
Jeg har i denne opgave arbejdet ud fra problemformuleringen; Hvorledes giver naturen mulighed
for en bredere og anderledes undervisning i sløjdaktiviteter end i et traditionelt sløjdlokale?
For at vise at sløjdundervisning i samspil med naturen er et centralt perspektiv har jeg vist, at
Folkeskoleloven og Fællesmål for faget sløjd vægter dette element som en del af Folkeskolens
opgave og dermed som en del af elevernes dannelse og læringsprocesser.
På baggrund af dette har jeg undersøgt menneskets fysiologiske og psykologiske udvikling i naturen
ud fra Rachel Sebba og Gert Christoffersens, og jeg har derigennem kunnet konkludere, at naturen
som læringsrum udgør en vigtig rolle i udviklingen af elevernes bearbejdning af sansninger og
dermed deres udvikling af eget associationsgrundlag. Ud fra disse konklusioner har jeg med Bent
Illums teori om den æstetiske erkendelse i det håndværksmæssige fagområde, vist at udviklingen af
evnen til at bearbejde sansninger yderligere har betydning for elevernes æstetiske læreprocesser i
sløjdfaglige aktiviteter. Herved har jeg knyttet elevernes udvikling på baggrund af naturen som
læringsrum med deres æstetiske oplevelser og læreprocesser.
Ud fra Kirsten Drotner har jeg vist, at mine konklusioner om naturens påvirkninger af menneskets
associationsgrundlag og æstetiske læreprocesser yderligere kan knyttes til elevens skabende
virksomhed, og derved har jeg konkluderer jeg, at naturen har en reel betydning for faget sløjd.
Ud fra disse argumenter har jeg erfaret, at naturen som læringsrum åbner for en bredere
sløjdundervisning ved at eleverne i naturen udvikler et bredere grundlag for deres individuelle
udvikling og æstetiske produktion.
På baggrund af ovenstående undersøgelse af og argumentation for naturens positive påvirkninger af
eleven gennem sløjdundervisningen i naturen har jeg forholdt mine teoretiske begrundelser til en
didaktisk argumentation og planlægning af et undervisningsforløb i naturen. Her har jeg påvist, at
”den hele arbejdsproces”, jf. Michael Husen i afsnit 12, udgør en central didaktisk del i en søgen
efter at lade elevernes associationer være baggrunden for deres sløjdfaglige aktiviteter i naturen.
Dernæst har jeg ud fra SMTTE-modellen vist en konkret planlægning af et sløjdforløb, der tager
afsæt i elevernes hele arbejdsproces i dialog med naturen. Herunder uddyber jeg blandt andet
lærerens rolle og opstiller mål for forløbet og tegn til en senere evaluering af forløbet. Til dette har
jeg valgt at inddrage skemaer over mine overordnede tanker om undervisningsforløbet samt en
praksisbeskrivelse af undervisningsforløbet, hvilket blev uddelt inder forløbets afholdelse. Ud fra
denne planlægning og senere en konkret udførelse af forløbet har jeg herefter gennem evalueringen
af forløbet på Helgenæs Naturefterskole vist at forløbet åbnede for en anderledes sløjdundervisning,
hvor den hele proces var grundlag for en anderledes sløjdundervisning.
38