Sløjd i dialog med naturen - dansk sløjdlærerskole

More documents

Recommendations

Info

Thomas Kjerstein Sørensen – Afgangsprojektet, Eksamen 2005 Model 12.1 Designprocessen v. Illum, Bent. 40 Jeg mener, at den hele arbejdsproces ud fra Husen bør anskues som en arbejdsmetode, hvori eleverne får mulighed for at deltage i hele arbejdsprocessen og ikke blot være med i udførelsen af produktet. Sløjdundervisningen i naturen bør netop inddrage elevens associationer som afsæt i idéfasen og bygge på elevens forestillinger. I naturen ser jeg, at eleven har stor mulighed for at møde og opleve egne problemstillinger og deraf udvise en personlig eksperimenterende og problemløsende adfærd. Ud fra dette bør min sløjdundervisning muliggøre, at eleverne ud fra egne forestillinger om et ønsket produkt på baggrund af egne associationer vil føle, at de arbejder med en personlig oprigtig og spændende arbejdsproces. Arbejdsprocessen skal kort sagt opleves som elevens egen, hvorved den skabende virksomhed også kan ses i forhold til oplevelsesæstetikken, jf. afsnit 7, som får betydning for eleven gennem dennes personlige involvering på baggrund af egne associationer. For eleven vil den hele arbejdsproces netop føre frem til, at eleven vil arbejde ud fra en personlig hensigt med produktet jf. ”processens dialog”, og når produktet er færdigt vil det ydermere indeholde en større værdi for eleven. Om dette skriver Husen, at arbejdsprocessen vil ”resultere i noget værdifuldt, noget der er reelt behov for” 41 , hvorved det er min opgave som sløjdlærer at give eleven plads i den skabende proces til at tage stilling til, hvad der er nyttigt og værdifuldt. I sløjdundervisning i naturen vil eleverne kunne møde virkelige problemer i virkelige situationer, hvor elevernes produkter kan have betydning for deres situation i naturen og derved kan de skabe produkter på baggrund af egne sansninger og associationer fra de naturlige omgivelser. En måde hvorpå eleverne vil opleve, at deres hele arbejdsproces i naturen udspringer af et personligt ønske om at skabe et produkt, som i sidste ende netop kan værdsættes på baggrund af deres personlige engagement og derigennem styrkelsen af elevens tillid til egne muligheder. Konkluderende mener jeg, at Husens beskrivelse af den hele arbejdsproces gør det muligt for eleverne i sløjdundervisningen at inddrage og tage afsæt i egne associationer. Herved har eleverne mulighed for at gennemgå en arbejdsproces, hvor deres skabende proces udspringer af deres personlige ønsker og værdier, hvorved der slutteligt fremstår et produkt, som eleven oplever et oprigtigt ejerskab for og har en personlig involvering i. Resultatet af en konkret evaluering gennem praksis i naturen vil derfor have en større personlig betydning for eleven og have betydning for 40 Illum, Bent (2003A) p. 5 18
Thomas Kjerstein Sørensen – Afgangsprojektet, Eksamen 2005 udviklingen af selvværd og tillid til egne muligheder jf. oplevelsesæstetikken. Produktet vil ikke blot være et færdigt produkt, men vil samtidig være udtryk for elevens associationer, drømme, værdier og erfaringer, som er opstået gennem den hele arbejdsproces. På baggrund af denne indledende forholdende til en konkret arbejdsform som grundlag for min didaktik vil jeg i næste afsnit beskrive et konkret eksempel på sløjdundervisning i naturen. 13. Planlægning af sløjdundervisning i naturen – SMTTE-modellen Med baggrund i ovenstående redegørelse for mit didaktiske ønske om at lade den hele arbejdsproces være grundlaget for elevens afsæt i egne associationer i den skabende virksomhed i naturen vil jeg i dette afsnit redegøre for min planlægning af en konkret sløjdundervisning. I den følgende beskrivelse af undervisningsforløbet har jeg valgt at indkredse nogle overordnede fokusområder, som har betydning for min planlægning. Dette har jeg gjort med baggrund i SMTTEmodellen, 42 vist i model 13.1, som jeg opfatter som en planlægnings- og udviklingsmodel, der kan bruges til planlægning af undervisningsforløb og muliggør en kvalificeret evaluering af sløjdundervisning efter udførelsen. Ud fra opstillingen af tiltag muliggør modellen, at jeg kan beskrive ønskede tegn, som vil være udtryk for, om forløbet lykkes, hvorved en evaluering senere kan foretages. Denne evaluering foretages yderligere ved at jeg forholder mig til de opstillede mål og sammenhængen for sløjdforløbet. En kort evaluering af dette konkrete sløjdforløb findes i afsnit 16. I den følgende gennemgang ud fra SMTTE-modellen vil jeg indkredse mine fokusområder ud fra 5 planlægningsområder, vist i model 13.1, samt et ekstra område om lærerrollen som jeg selv har tilføjet. Planlægningen af forløbet uddybes yderligere i afsnit 14 og 15, hvor jeg har indsat nogle overordnede betragtninger på forløbet for derved at vise nogle overskuelige og anvendelige skemaer for forløbet. Disse skemaer kan yderligere ligge til grund for en efterfølgende evaluering af mit didaktiske og pædagogiske afsæt. 41 Husen, Michael (1984) p. 71 42 http://www.syddansk-vpc.dk/arf-konference/materialer/oh_- _evaluering,_ved_tanja_miller,_cvu_nord_ved_amtsraadsforeningens_konference_den_8._februar_2005_v1.ppt – 28.03.2005 19
Page 1 and 2: Sløjd i dialog med naturen Navn: T
Page 3 and 4: 1. Indledning Thomas Kjerstein Sør
Page 5 and 6: 5. Hvorfor sløjd i naturen? Thomas
Page 7 and 8: Thomas Kjerstein Sørensen - Afgang
Page 17: Thomas Kjerstein Sørensen - Afgang
Page 21 and 22: Sammenhæng - SMTTE-model: Thomas K
Page 23 and 24: Tiltag - SMTTE-model:: Thomas Kjers
Page 25 and 26: Evaluering - SMTTE-model:: Thomas K
Page 49 and 50: 26. Bilag 4 - Evaluringsskema Thoma
Page 51: Thomas Kjerstein Sørensen - Afgang

Sløjd i dialog med naturen - dansk sløjdlærerskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?