Sløjd i dialog med naturen - dansk sløjdlærerskole

Thomas Kjerstein Sørensen – Afgangsprojektet, Eksamen 2005
læreprocesser vil jeg inddrage Illums begreb ”processens dialog”, som jeg vil benytte til yderligere
at belyse mit syn på læringen i den håndværksmæssige handling.
Processens dialog definerer Illum som dialogen mellem, på den ene side den skabende og hans
værktøj og på den anden side materialet. 29 I forhold til Illums model om processens dialog, model
9.1, beskriver han yderligere, at læringen i de æstetiske læreprocesser finder sted i en proces, hvor
der skelnes mellem menneske + værktøj, materiale og produkt/hensigt. Det centrale er her, at
dialogen mellem menneske+værktøj og materialet kommer til udtryk som en evaluering, der sker i
f.eks. en sansning i brugen af værktøjet. Dette vil jeg uddybe med Mollerups teori om, at vi udvider
kroppens kapacitet med værktøjets muligheder og potentialer, hvorved værktøjet bliver
ekstensioner, hvilket beskrives som en udvidelse af organismen, så den kan mere end uden
værktøjet. 30 Hermed flyttes den visuelle sansning fra hånden til det sted, hvor værktøjet møder
materialet samtidig med at den taktile sansning (følesansen) af arbejdet forekommer gennem
værktøjet, om end også med hænderne ved f.eks. at lade hænderne evaluere produktet. Arbejdet
sker altså multisanseligt, som beskrevet i afsnit 7.
Model 9.1 Trekantmodellen for Processens dialog. 31
Denne dialog mellem menneske + værktøj og materiale beskrives af Illum som den grundlæggende
praktiske proces bag de æstetiske læreprocesser. Herved er de håndværksmæssige handlinger udtryk
for processens dialog i elevens konkrete arbejde med f.eks. at lade hånd+ kniv være i dialog med et
stykke træ, som er fundet i skovbunden. Gennem den fortsatte dialog i processen tilegner eleven sig
sansninger og dermed æstetiske læreprocesser, hvilket i sidste ende fører frem til, at eleven udvikler
færdigheder med værktøjet og kundskaber om værktøj og materiale.
Jeg vil her forholde Illums beskrivelse af udviklingen af færdigheder med brødrene Dreyfus´
(herefter Dreyfus) teori om færdighedsudvikling. Den individuelle kvalificering af færdigheder sker
ifølge Dreyfus gennem en personlig engageret praksis, hvor en kompetent rutine opnås via legemlig
sansninger, som afløser for ræsonnementer. Færdigheder vil derved i større og større grad udtrykkes
og ubevidst vælges, hvilket Dreyfus kalder intuitiv adfærd 32 . Hermed fører processens dialog, hvis
den gentages et passende antal gange, frem til det Dreyfus beskriver som intuitiv adfærd i arbejdet.
29 Illum, Bent (2004) p. 121
30 Mollerup, Per, (1998) p. 10
31 Illum, Bent (2003A) p. 4.
32 Dreyfus, H. og S. (1999) p.59
13