Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

Tabel 9. Lægge-sig adfærd hos diegivende søer i 10 danske besætninger
(modificeret fra Bonde et al., 2001).
Andel af søer (%)
Besætning 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Gnst.
Unormal lægge sig adfærd* 40 45 39 49 43 53 34 38 35 37 41
Afbrydelse af lægge sig sekvens 12 10 3 15 13 23 17 7 5 7 11
Trippen på bagben 7 8 13 14 15 17 9 9 16 2 11
Udskridning med bagben 7 18 8 14 16 18 9 5 10 12 12
Ukontrolleret bevægelse 22 13 18 25 15 13 12 14 12 15 16
Anden unormal bevægelse 0 3 3 5 0 0 2 10 0 5 3
* registreret med bemærkninger som afbrydelse, trippen, udskridning, ukontrolleret og/eller abnorm lægge sig adfærd.
Udover dårlige pladsforhold i stien nævner Bonde et al. (2001) også ømbenethed hos søerne og
gulvkvaliteten (særlig hvad angår udskridning) som mulige årsager til søernes problemer med at
lægge sig ned.
Støtte
Både drægtige søer og søer, der lige havde faret, lagde sig langsommere ned, når de var fikseret i
bokse, end de gjorde, når de var i stier (Marchant og Broom, 1996, Harris og Gonyou, 1998). Den
langsommere lægge-sig adfærd giver måske grisene tid til at undvige, når de er i fare for at blive
klemt. Dette kan være en af forklaringerne på, at der ofte findes lavere pattegrisedødelighed hos
søer i farebokse end hos søer i stier.
Den langsomme lægge-sig adfærd kan være et udtryk for, at den begrænsede plads gør søerne
mere tøvende, når de skal lægge sig. I en undersøgelse på søer, der lige havde faret, lagde søer
i bokse på 80 cm i bredden sig langsommere ned end søer i stier. Imidlertid lagde de sig også
langsommere ned end søer i bokse på kun 43 cm i bredden. Det kan tænkes, at søerne i de helt
smalle bokse ikke har haft kontrol over, hvordan de lagde sig, fordi de er blevet styret på begge
sider af boksens tremmer. At de ikke tøver undervejs i lægge-sig sekvensen kan være et udtryk
for, at dette vanskeligt lader sig gøre i så smalle bokse. Man må derfor stille spørgsmålstegn ved,
om søer nødvendigvis har en præference for at bruge boks- eller bøjlesider til at lægge sig langs,
og om søerne opfatter dem som givende støtte. Det kan meget vel tænkes, at de læner sig op ad
disse sider, fordi de ikke har andet valg. Relevansen af denne overvejelse underbygges af, at søer
i de brede bokse på 80 cm kun brugte bokssiderne 35% af de gange de lagde sig, hvorimod søer i
de smalle bokse og søer i stier brugte bokssiderne/væggene 72-89% af gangene, de lagde sig ned.
Da søer generelt foretrækker at lægge sig ned langs en væg (f.eks. Marchant et al., 2001), må
det formodes, at søerne havde en reel præference for at støtte sig op ad væggen i stien. Forskellen
mellem den smalle og den brede boks er vanskeligere at forklare, idet der her var tale om ens
bokssider. Den mest nærliggende forklaring er, at i brede bokse på 80 cm, kan søerne undgå at
lægge sig op af boksens tremmesider, men i smalle bokse kan det ikke lade sig gøre.
Termoregulering
Soens optimale temperatur angives til at være ligge omkring 16-18 °C (Nielsen og Jacobsen,
1996b (redigeret 2003)). I farestien opstaldes hun som regel i et varmere miljø af hensyn til pattegrisene.
I dagene lige omkring faring lader det til, at hun foretrækker mere varme end ellers,
idet søer i et forsøg valgte et område, som havde 35ºC gulvvarme frem for et, som var 22 eller
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 99