Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

Ondartet lungesyge
Infektionen er udbredt i konventionelle besætninger (Larsen, 1996a (redigeret 1999); Bækbo,
1999). Sygdommen forårsages af de såkaldte AP-bakterier (Actinobacillus Pleuropneumoniae).
70-80% af de konventionelle sobesætninger er smittet med AP2, som er en af de mange typer af
AP-bakterier (Vraa-Andersen og Barfod, 1994, citeret fra Bækbo (1999); Jensen et al., 2002). Det
forhold, at besætningerne er smittet, betyder dog ikke, at søerne er konstant syge. Sygdommen
kan angribe alle aldersgrupper af svin, men sædvanligvis inficeres søerne kun ved nyintroduktion
af sygdommen i en besætning. Derimod ses der i besætninger med kronisk smitte på grund af immunologiske
forhold almindeligvis ikke sygdom hos søerne (Bækbo, 1994; Larsen, 1996a (redigeret
1999)). Et eksempel på reintroduktion af AP2 i et sohold beskrives i svinefagbladet Hyologisk.
Her anføres det, at 10-12 søer døde over nogle dage, heraf 4 i løbet af en enkelt time (Pedersen,
2001). Symptomerne er høj feber, hoste, nedstemthed og fuldkommen ophør af foderoptagelse
(Bækbo, 1994; Larsen, 1996a). Ved udbredte angreb på lungerne kan der indenfor få timer udvikles
en alvorlig tilstand med åndenød og blåfarvning af ører, tryne og ekstremiteter. Både sygeligheden
og dødeligheden er høj og dyrene kan dø i løbet af 12-24 timer (Bækbo, 1994; Larsen,
1996a (redigeret 1999)). De mest sygdomsfremkaldende typer af AP-bakterien tillades ikke i SPF
og MS systemet (Bækbo, 1994, 1996; Bækbo, 1999).
Transportsyge (Glässers sygdom)
I Landsudvalget for Svins database Info-Svin angives transportsyge til at være udbredt i alle lande
med intensiv svineproduktion og særligt, hvor der benyttes lukket besætningsdrift – f.eks. SPF
– som det er tilfældet i Danmark (Larsen, 1996b (redigeret 1999)). Her er det vanskelige at opretholde
immunitet, og smitte sker, når dyr med forskellig immunstatus blandes, f.eks. i forbindelse
med handel og transport. Sygdommen kan optræde enkeltvist med få angrebne dyr og den kan
forekomme med massive udbrud i en hel besætning, hvor grise i alle aldre angribes. Dyrene får høj
feber, og der er manglende ædelyst, ømbenethed og hjernesymptomer, hvor grisene falder om og
ligger med tvangsbevægelser og stiv nakke. Angrebne svin kan dø uden forudgående symptomer.
Der kan vaccineres mod sygdommen (Larsen, 1996b (redigeret 1999)). Der vaccineres ikke bredt,
men søer, der omsættes, vaccineres (Nielsen, personlig meddelelse, 2004b).
Rødsyge
Der er ikke fundet oplysninger om, hvor hyppige sygdomstilfælde er blandt søer. Sygdommen er
dog blandt de hyppigt forekommende sygdomme (Madsen og Thorup, 2003) på trods af, at søerne
rutinemæssigt vaccineres. Rødsyge kan manifestere sig i en akut form med blodforgiftning og høj
feber, en subakut form med hudforandringer og høj feber og en kronisk form med ledbetændelse
og hjerteklapbetændelse, hvor der er nedsat aktivitet, nedstemthed, besværet vejrtrækning, hoste
og blåfarvning inden evt. død (Juelsbo, 1996a (redigeret 1999)).
Influenza
Influenza er vidt udbredt i de danske svinebesætninger. Der er to typer og den ene forekommer
formentlig i de fleste besætninger, den anden i omkring 70% af besætningerne (Bækbo, 1999).
Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper i en ikke tidligere smittet besætning, men i tidligere
smittede besætninger ses der ikke sygdom blandt søerne, fordi de er immune i flere år efter at
have haft sygdommen (Lindahl, 1996 (redigeret 2000)). Sygdommen varer typisk 3-6 dage hos det
enkelte dyr og på besætningsplan er sygdomsangrebet som regel ovre efter ca. 7 dage. Dødeligheden
uden komplikationer er lav, omkring 1%. Sygdommens symptomer er høj feber, nedstemthed,
manglende appetit, vejrtrækningsbesvær og tør og anstrengt hoste (Bøtner, 1994). Der kan også
være tåreflåd og flåd fra næsen ledsaget af nysen (Lindahl, 1996 (redigeret 2000)), samt muskelsvaghed,
generel ømhed og et tydeligt vægttab efter 3-6 dage (Lindahl, 1996 (redigeret 2000)).
114 z Velfærdsproblemer hos de danske søer