Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

1975) med henblik på at gøre vurderingen operationel både på slagterier og i besætninger. Gradueringen
fremgår af tabel 13.
Tabel 13. Graduering af skuldersår hos søer (modificeret efter Lund et al. (2003))
Grad Beskrivelse
0 Ingen læsioner eller læsioner som sandsynligvis er forårsaget af slagsmål
1 Læsionen er begrænset til overhuden, eventuelt med moderat sårskorpe
2 Læsionen inddrager dermis (læderhuden), eventuelt med omfattende sårskorpe eller ringe
fibrosering (dannelse af bindevæv) eller granulationsvævsdannelse
3 Læsionen inddrager subkutis (underhuden), der er voldsom granulationsvævsdannelse
4 Læsion med blotlagt skulderknogle/knoglenydannelser
Baseret på undersøgelse af 3200 søer til kødkontrol på Skærbæk slagteri fandt Lund (2003) skuldersår
i grad 1 hos 6,6% af søerne, skuldersår i grad 2 hos 2,8% af søerne, skuldersår i grad 3 hos
2,1% af søerne og endelig skuldersår i grad 4 hos 0,8% af søerne. Det kan på denne baggrund
estimeres, at minimum 3400 søer hvert år slagtes med skuldersår med blottet skulderknogle (baseret
på slagtningen af 426.725 søer i 2001). Den registrerede prævalens for de sværeste skulderlæsioner
er lavere end hvad, der er registreret i en anden undersøgelse på samme slagteri. Her
blev det konstateret, at så mange som 2,1% af søerne havde skuldersår med blotlagt knogle (Garlov,
2003). De anførte 3400 søer, der årligt slagtes i denne tilstand (beregnet med udgangspunkt i
Lund (2003)) kan således være et underestimeret antal.
Tilsvarende estimater for de øvrige gradueringer af skuldersår fremgår af tabel 14.
Tabel 14. Estimater over antal slagtede søer med skuldersår i Danmark
(baseret på 426.725 slagtninger i 2001) (Lund, 2003)
Graduering af skuldersår Prævalens Estimeret antal pr. år
1 212/3200 28.000
2 91/3200 12.000
3 68/3200 9.000
4 26/3200 3.400
Højre- og venstresidige skuldersår
62,5% af søerne, der i forbindelse med kødkontrollen havde fået konstateret skuldersår, havde kun
skuldersår på den ene side, og der var signifikant flere højresidige end venstresidige sår (Lund,
2003). Observationen støttes af tidligere amerikanske undersøgelser (Davies, 1996, 1997). Selvom
også Christensen et al. (2002) registrerede flere skuldersår på søernes højre side, var forskellen i
denne undersøgelse ikke statistisk sikker. Det kan muligvis skyldes, at undersøgelsen omfattede
færre søer end de øvrige undersøgelser, hvilket gør det sværere at opnå statistisk sikre resultater.
Den øgede hyppighed af højresidige skuldersår kan måske skyldes, at stiindretningen medfører,
at soen lægger sig mest på højre side (eksempelvis fordi hun orienterer sig i forhold til grisenes
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 119