Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

op til faring (striglet) i håb om, at dette ville gøre dem mindre frygtsomme. Driftslederen bemærkede,
at søerne blev mere rolige overfor menneskelig kontakt, når de var blevet striglet, men der
kunne ikke påvises ændringer i tidspunktet for faring, forekomsten af dødfødte grise i kuldet eller
varigheden af faringen i forhold til en kontrolgruppe, der ikke var blevet striglet. Mulige forklaringer
kan være, at søerne i de tre anvendte besætninger ikke var bange for menneskelig kontakt
i udgangspunktet, at frygt for menneskelig kontakt ikke havde betydning for faringsforløbet, eller
at den anvendte behandling ikke ændrede på søernes frygt for driftslederen. Det er ikke muligt på
baggrund af forsøget at afgøre hvilken forklaring, der er den rette.
Figur 26. Soens reaktion
overfor et kendt
menneske testes i et
eksperimentelt forsøg.
Foto: B. Damm
Det er indlysende, at der - som det fremgår af tabel 5 - må være variation mellem besætninger i
dyrenes frygtsomhed på baggrund af den håndtering, der benyttes i de pågældende besætninger. Efterhånden
som besætningsstørrelserne øges og én eller få personer passer et stort antal søer, bliver
det imidlertid ikke alene afgørende, om dyrene har gode eller dårlige erfaringer med mennesker. Det
bliver også i høj grad aktuelt at tale om frygt som følge af søernes relativt begrænsede kontakt med
mennesker. Det forekommer sandsynligt, at nogle af de dyr, som ikke vant til kontakt med mennesker
oplever de sjældne situationer, hvor de har kontakten, som ganske belastende. Dette forstærkes af,
at der i disse situationer ofte er tale om ret omfattende kontakt, f.eks. i forbindelse med brunstkontrol,
inseminering, flytning, sygdomsbehandling og fødselshjælp.
Mulige tiltag
Da frygt anses for en uønsket tilstand med negativ indflydelse på svins velfærd, har flere forfattere
fremsat forslag til, hvordan frygtsomheden hos svin kan begrænses. I erkendelse af at
driftslederens håndtering af dyrene og den øvrige management har overordentlig stor indflydelse
på svins frygtsomhed og generelle velfærd, anbefaler EU’s Veterinære Videnskabelige Komite i Rapporten
”The Welfare of Intensively Kept Pigs” (Velfærd hos svin, der holdes intensivt), at enhver
der har ansvaret for svin skal have en licens til dette (Anon., 1997b). Det anføres videre, at denne
kun skal kunne opnås på baggrund af passende træning og certificering. Australske undersøgelser
har da også vist, at man ved at oplyse og træne landmænd i, hvordan håndtering påvirker svin,
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 65