Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

(1999) fandt, at henholdsvis 15%, 18% og 19% af søerne i tre besætninger med gulvfodring havde
vulvabid, når blev flyttet til farestalden (Fisker, 1999). I de i alt 17 besætninger med potentielt
konkurrencebetonet fodringsprincip, der er undersøgt for forekomsten af vulvabid (Nielsen, 1996a;
1999; Fisker, 1999; Nielsen et al., 2000; Hansen, 2002a), var der kun 2 besætninger, hvor det ikke
forekom og disse var begge bio-fix besætninger (Nielsen, 2000; Hansen, 2002a).
Også fra udlandet anføres det, at forekomsten af vulvabid varierer meget fra besætning til besætning.
De Koning et al. (1987) angiver, at i mange tilfælde er op til 30% af søerne udsat for
vulvabid (citeret fra van Putten og van de Burgwal (1990)). Ligeledes rapporterer van Putten og
de Burgwal (1990) et udgangspunkt på 30% i deres undersøgelse, hvor de ved forskellige tiltag
søgte at nedbringe forekomsten. Ifølge Smith og Penny (1986) kan lidelsen endog antage næsten
epidemisk karakter i nogle besætninger. Rizvi et al. (2000) gennemførte i 1997 ved hjælp af
spørgeskemaer en undersøgelse blandt svineproducenter i England og fandt, at vulvabid var vidt
udbredt, men at niveauet i besætningerne generelt var lavere end det hidtil beskrevne. Af de indkomne
svar fremgik det, at der var konstateret vulvabid i 70% af besætningerne. I majoriteten af
besætningerne forekom udbrud sporadisk, og i så fald hos mellem 1 og 9% af søerne. Der blev dog
også rapporteret prævalenser så høje som 30-60% med kontinuerlig forekomst. Det skal bemærkes,
at de nævne udenlandske undersøgelser er op til 18 år gamle. Der er opnået megen erfaring med
løsdrift af drægtige søer siden da, hvilket betyder, at de opstaldningsformer og managementmetoder,
der har været anvendt, næppe er repræsentative for de former og metoder, der bruges i
Danmark dag.
Variationen mellem besætninger er ikke overraskende, fordi de enkelte systemer og fodringsprincipper
er forskellige med hensyn til, hvor meget konkurrence om foder (og/eller vand), de indebærer
for søerne. Desuden er der indenfor de enkelte systemer en række tiltag, der kan foretages, for
at mindske sult hos søerne og graden af konkurrence mellem dem. Vulvabid er således en lidelse,
der er forbundet dels med selve det system, søerne er opstaldet i, og dels med indretningen i den
konkrete stald, men det er i høj grad også en management-relateret lidelse.
Vulvabid og elektronisk sofodring
Vulvabid forekommer hyppigst i systemer med elektronisk sofodring (Jensen, 1999; Petersen,
2004a,b). Backus et al. (1991) rapporterede, at 20% af søerne i et ESF system med spaltegulv
havde vulvabid (citeret fra den Hartog et al. (1991)). Det er ikke overraskende, at vulvabid særlig
kan opstå i ESF, da dette jo er et system, der baserer sig på, at søerne skal æde efter tur. Søerne
bides fortrinsvis, når de venter på adgang til foderstationen og jo større gruppestørrelsen er, jo
større lader risikoen for vulvabid til at være (Rizvi et al., 1998), i hvert fald hvis gruppesammensætningen
og/eller stiens indretning ikke fremmer en stabil rangorden. Det foreslås, at stabile
grupper bedst dannes af 3-12 søer af samme alder. Grupper på mere end 30 søer kan dog danne
undergrupper, særlig hvis undergrupperne hver kan opnå et liggeareal (se den Hartog et al.
(1993)). Undergrupperne vil være utilbøjelige til at gå til foderstationen på samme tid, hvilket
kan reducere risikoen for vulvabid (van de Burgwal og van Putten, 1989; van Putten og van de
Burgwal, 1990). Også andre tiltag, kan mindske konkurrencen om adgangen til foderstationen. Det
er vigtigt at sikre, at der er god plads omkring indgangen til og udgangen fra foderstationen og at
foderstationens kapacitet ikke er overskredet (anbefalingen er på maksimalt 50 søer pr. station)
(Petersen, 2004a,b). Desuden skal foderdøgnet være placeres sådan, at søerne kan optage foder i
den periode, hvor de er motiveret herfor og alle søer skal kunne æde indenfor 14-16 timer (Buré,
1989; Petersen, 2004a,b). Anbefalingerne om ædetid skal overholdes. Søernes ædetid afgøres
blandt andet af deres alder, valg af fodermiddel og eventuelt supplerende grovfoder og vanddosering.
Antal minutter/sekunder før den næste so får adgang til stationen, skal ligeledes være ind-
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 79