Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

Hvorvidt perioden omkring selve brunsten og løbningen også er følsom for sociale og miljømæssige
forhold, kan ikke udledes af de nævnte undersøgelser. En undersøgelse fra 2000 sammenlignede
imidlertid søer opstaldet i flok og fodret ad libitum med søer opstaldet i enkeltdyrsstier fra
fravænning til 2 dage efter løbning, efterfulgt af indsættelse i samme løsdriftssystem (Hansen,
2000a). De grupperede søer fik 0,3 grise mindre pr. kuld end søer opstaldet i enkeltdyrsstier.
Umiddelbart tyder dette på, at opstaldning i flok under selve brunsten og løbningen kan belaste
søerne. I en efterfølgende tilsvarende undersøgelse, hvor søerne i grupper omkring løbning havde
adgang til æde-/insemineringsbokse, var der imidlertid ikke forskel på antallet af totalfødte grise
pr. kuld i de to opstaldningsformer, og der var en markant lavere faringsprocent hos søerne i enkeltdyrsstier,
primært fordi der var flere omløbere. De gode resultater hos søerne i løsdrift skyldtes
måske, at deres miljø var blevet forbedret med en flugtmulighed fra andre søer i forbindelse med
opspring eller aggression. Den lavere faringsprocent hos søerne i enkeltdyrsstier blev af forfatterne
vurderet til især, at skyldes, at disse dyr var blevet løbet for tidligt og/eller at der var andre
forskelle i løbestrategien (Hansen, 2003b). Dette blev bekræftet i en senere undersøgelse, hvor
løbestrategierne var blevet optimeret for hver af de to opstaldningsformer. I denne undersøgelse
var produktionsresultaterne ens hos søer i enkeltdyrsstier og søer i løsdrift i grupper (Hansen,
2003c). Samlet betragtet tyder undersøgelserne på, at der såvel hos søer i grupper som hos søer i
enkeltdyrsstier kan opnås gode reproduktionsresultater. Dette bekræftes af tal fra 4 besætninger,
som viser, at der i enkeltdyrsstier og i stier med æde-/insemineringsbokse til grupperede søer kan
opnås produktionsresultater på niveau med eller over landsgennemsnittet (Hansen og Calmann-
Hinke, 2003). Samlet viser undersøgelserne fra 1995 til 2003 desuden, at produktionsresultaterne
påvirkes af en række forhold omkring indretning, management og fodring, der medfører belastning
af søerne og/eller suboptimal løbning. Sådanne forhold bør derfor optimeres med henblik
på bedst mulig velfærd og produktionsresultater. Eksempler på forhold, der kan påvirke søernes
sociale miljø og derved udgøre en belastning, er dannelse af rangorden, manglende flugtmulighed,
opspring fra søer, der er i forbrunst og frygt/stress i forbindelse med løbning (Hansen, 2003b,c).
Der henvises til kapitel 6 for en mere detaljeret gennemgang af, hvordan samspillet mellem indretning,
management og fodring påvirker søers sociale miljø.
5.2. Generelle velfærdsproblemer
5.2.1. Fravænning
Diegivningen kan være belastende for den fikserede so efterhånden, som den skrider frem, fordi fareboksen
begrænser soens mulighed for at styre diegivningerne og forhindrer hende i periodevist at
forlade grisene (se kapitel 4). Ifølge et notat for Danmarks Jordbrugsforskning i Rapport om indendørs
hold af svin (Anon., 1999), så kan selve fravænningen alligevel belaste soen. Ved fravænning, når grisene
er 4 uger gamle, beskrives det således, at grisenes pludselige forsvinden medfører en umiddelbar
og stærk adfærdsmæssig reaktion hos soen karakteriseret af vokalisering og søgen efter grisene. Tilsvarende
er beskrevet i udenlandske undersøgelser (Passille et al., 1989; Pajor et al., 1999; Baier og Sambraus,
2000; Sambraus og Baier, 2000), hvor det ydermere beskrives, at søerne benytter særlige lange
lavfrekvente kald, som kun høres ved denne lejlighed (Pajor et al., 1999). To dage efter fravænningen
vokaliserer søerne stadig mere, end de gør før fravænningen, mens andre adfærdsmæssige indikatorer
(positurer og aktivitet) tyder på, at de er ved at falde til ro (Baier og Sambraus, 2000; Sambraus og
Baier, 2000). Hos økologiske udegående søer er reaktionen på fravænningen den samme, uanset om
den sker 5 eller 7 uger efter faring (Andersen et al., 2000), men det vides ikke om det tidligere i laktationen
har en betydning for søerne, hvornår fravænningen foregår (Anon., 1999).
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 59