Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

eller derover blandt de leverede søer. Hos enkelte besætninger var det ligefrem sådan, at op mod
halvdelen af de leverede søer havde skuldersår.
I undersøgelsen på diegivende søer i 2 besætninger blev det fundet, at der var større sammenhæng
mellem huld og skuldersårsfrekvens i en besætning end i en anden. Forfatterne anfører, at
det kan skyldes, at søerne i den ene besætning var i ringere huld og derfor mest udsat for skuldersår.
Der var samtidig i denne besætning et gulv bestående af støbejernsriste, mens der i den
anden besætning var et gulv bestående af betonspalter (Christensen et al., 2002).
Nielsen (2002b) fandt, at egen produktion af polte, rutinemæssig anvendelse af sygesti i drægtighedsstalden
og produktion af KMO (kvalitetsmærkeordning) grise nedsatte forekomsten af
skuldersår. Derimod øgede opstaldning af drægtige søer i bokse og bindsler risikoen, hvilket også
gjorde sig gældende, når to personer arbejdede i farestalden modsat, når en person gjorde det.
Forfatteren angiver som forklaring, at søer, der er løsgående i drægtighedsstalden står og bevæger
sig mere samtidig med, at de ofte har et fast gulv med strøelse i liggearealet. Dette bekræftes af
en senere undersøgelse, som viste mindre forekomst af skuldertrykninger, når søer var opstaldet
i løsdrift under drægtigheden og når der blev benyttet strøelse i løsdriftssystemet (Christensen
et al., 2004). Den beskyttende effekt af egen produktion af polte hænger måske sammen med, at
poltene er tilvænnet produktionsfaciliteterne, foderstrategierne og management i besætningen.
Den beskyttende effekt af rutinemæssig brug af sygesti i drægtighedsstalden kan skyldes, at producentens
generelle interventionskriterier for behandling af syge søer er gode. Den øgede forekomst
af skuldersår, når to personer arbejder i farestalden kan skyldes, at disse to personer samtidig
har andre opgaver end dem i farestalden eller, at der ikke er samme ansvarsfølelse som, når
kun én person er ansvarlig for staldafsnittet. Det skal bemærkes, at der ikke var tale om en effekt
af besætningsstørrelse, der fulgtes med det, at to personer arbejdede i stalden. Det var således
ikke besætningsstørrelsen som sådan, der var afgørende (Nielsen, 2002b).
Avl
Det diskuteres om, der kan være en avlsmæssig komponent i problematikken omkring skuldersår.
Avlsselskabet PIC har angiveligt foretaget en test på 18.000 søer, som ifølge PIC gav en prævalens
af skuldersår på 2,9% ved veterinærkontrollen mod det generelle snit på 5,9%. Dette tolkes som
et udtryk for, at øget fokus på holdbarhed hos PIC har medført, at der selekteres for god appetit
og knap så stor afmagring i diegivningsperioden. At afmagring kan spille en rolle antydes også
i en ny undersøgelse gennemført på Danavls dyr. Her var der lavere forekomst af skuldersår hos
krydsningstyperne LYL, LYY og LYD (L = landrace, Y = yorkshire, D = Duroc) i forhold til LY og YL.
Dette foreslås forklaret ved en særlig krydsningsfrodighed for mælkeydelse og dermed forbundet
risiko for afmagring hos førstegangskrydsninger (Christensen et al., 2004). I Landbrugsavisen
fremføres det synspunkt, at den danske avlsso er avlet så mager, at det disponerer for skuldersår
(Toft, 2004a). Landsudvalget for Svin anfører som svar på artiklen, at man har foretaget en undersøgelse
på baggrund af Landsudvalgets avlsdatabase. Undersøgelsen viste, at kun 0,07% af tilfældene
var arvelige. Det anføres videre, at 60% af de danske svinebesætninger ikke har problemer
med skuldersår, selvom de har det samme avlsmateriale, som besætninger med problemer. Samlet
ser Landsudvalget for Svin disse forhold som tegn på, at der ikke er tale om en arvelig disponering,
men derimod et management og –fodringsproblem (Toft, 2004b).
Komplikationer
Davies et al. (1996) så kun sjældent tegn på infektion af skuldersårene. Landsudvalget for Svin
angiver derimod, at sårene ofte inficeres som følge af et stort smittepres fra stien (Hassing og
Nielsen, 2000). I et stort datamateriale bestående af bemærkninger fra kødkontrollen blev der
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 123