Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

6.8.5. MMA
Sygdomskomplekset metritis-mastitis-agalakti (MMA) er et multifaktorielt syndrom, der optræder
efter faring (Halgaard, 1983; Ellegaard, 1996 (redigeret 2000)). På dansk bruges også betegnelsen
farefeber.
Diagnosticering af sygdoms-komplekset sker som oftest på basis af symptomer som feber, nedstemthed,
nedsat ædelyst, flåd fra vulva og/eller yverbetændelse (Halgaard, 1983; Bäckström et
al., 1984; Ellegaard, 1996 (redigeret 2000)). Desuden kan det konstateres ved, at pattegrisene viser
tegn på ikke at få mælk og ved at, soen vægrer sig ved at blive diet og derfor ligger på bugen
(Ellegaard, 1991; Ellegaard 1996 (redigeret 2000)). Når der er yverbetændelse er yveret spændt,
hårdt, varmt og ømt (Ellegaard, 1991, Busch og Bækbo, 2001), hvorfor tilstanden må formodes at
være smertefuld for søerne. Dødeligheden blandt søerne er lav. Der behandles som regel med antibiotika,
men det er muligt, at søerne i mange tilfælde ville helbredes spontant (Busch, 2001).
Sygdomskomplekset er almindeligt forekommende i intensiv svineproduktion, og Landsudvalget
for Svin angiver da også, at det optræder i stort set alle besætninger (Ellegaard, 1996 (redigeret
2000)). I en større dansk undersøgelse er det fundet, at MMA forekomsten er på 9,5% (Jorsal, citeret
fra Ellegaard, 1992). Som det fremgår af figur 46, viser opgørelser af de behandlinger, der foretages
omkring faring – hvoraf den største del er behandling for MMA – at lidelsen er udbredt (Ellegaard,
1992). Fra 2 dage før til 4 dage efter faring blev der blandt 9.327 faringer foretaget 1.682 behandlinger,
hvilket svarer til MMA hos ca. 18% af søerne. Det skal dog også bemærkes, at Bækbo (1999)
anfører, at der tilsyneladende medicineres meget for MMA, men at der ikke er tilstrækkelig viden om,
hvor ofte der ligger et egentligt sygdomsproblem til grund for medicineringen.
Figur 46. Behandling for
reproduktionslidelser ved
faring i 37 besætninger
(9.327 faringer)
(Modificeret fra Ellegaard,
1992).
Forekomsten af MMA varierer meget mellem besætninger, i 20 sobesætninger således fra ca. 20%
helt op til 95% (Busch, 2001). Ifølge besætningsejerne var forekomsten i de 14 af besætningerne
relativt konstant, mens den i 6 af besætningerne blev angivet til at være varierende. Variationen
126 z Velfærdsproblemer hos de danske søer