Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

Landsudvalget for Svin anbefaler, at boksene er mindst 1,9 m lange og 0,45 m brede (indvendige
mål og krybben ikke iberegnet) (Nielsen og Petersen, 1995b (redigeret 2003); Nielsen og Calmann-Hinke,
1998b). Dette harmonerer igen dårligt med søernes faktiske størrelse, idet 35% af
søerne er for lange til boksene (Moustsen og Poulsen, 2004). I en gennemgang af data på ædebokse
baseret på firmaernes egne oplysninger var mange bokse endog kortere end de anbefalede
1,9 m. Kun to ud af 7 ædebokse havde en længde på 1,9 m – de 5 andre bokse var mellem 1,75
og 1,87 m (Nielsen og Calmann-Hinke, 1998b). Det kan desuden nævnes, at det eneste firma, der
på sin hjemmeside anfører mål for den boks, der forhandles, angiver ædeboksen til at være 1,7 m
lang (søgning på internettet juni 2004). Årsagen til at søerne kan være i ædebokse, der er kortere
end deres egen kropslængde er formentlig, at de står med hovedet ind over krybben.
De breddemål, som firmaerne i produkttesten angiver for ædeboksene, overholder i alle 7 tilfælde
de 0,45 m (0,5 m inkl. inventar), der anbefales (Nielsen og Calmann-Hinke, 1998b). Dette gælder
også den boks, der forhandles af det ene firma, der på firmaets hjemmeside oplyser mål for bokse.
Den pågældende ædeboks angives således til at være 0,5 m bred (søgning på internettet juni 04).
Det anbefalede mål er dog meget smalt. Moustsen og Jensen (2003) fandt, at den gennemsnitlige
so var 42 cm over skuldrene. Den gennemsnitlige so kan altså lige være i ædeboksen, men det
skal erindres, at mange søer er større end gennemsnittet. Hvis 95% af søerne skal kunne være i
boksene skal den være mere end 47 cm bred (95% af søerne ligger indenfor denne skulderbredde),
mens den skal være endnu større, hvis de resterende 5% også skal kunne være der (Moustsen og
Jensen, 2003).
6.6.1.4. Farebokse
De seneste mange år har de anbefalede mål for farebokse været en længde på 1,9 m og en bredde på
0,6 m fortil og en justerbar bredde bagtil. Anbefalingerne er netop blevet ændret til en længde på
2,1 m fra krybbens bagkant til baglågen, en bredde på 0,65 m ved opstanderen fortil og en bredde
ved baglågen på 0,9 m i den yderste position (Moustsen og Poulsen, 2004). Det er imidlertid endnu
ikke farebokse af denne størrelse, der findes i besætninger, da inventar er dyrt og derfor først udskiftes
efter en årrække. I det følgende beskrives, hvordan farebokse har udviklet sig de seneste 15 år,
da der dels er farebokse af ældre datoer i adskillige besætninger, og da det illustrerer det forhold, at
udformningen af inventar ikke tager udgangspunkt i de dyr, som skal opstaldes deri.
Fra sidst i 1980’erne til midt i 1990’erne gennemførte Landsudvalget for Svin en række produkttests
på farebokse. Boksene ændrede efterhånden udformning – blandt andet på grund af løbende
opfølgninger på de udførte produkttests (Pedersen, 1989; Fisker, 1991, 1993b, 1994b). Alle tests
- fra den første op til den sidste – har vist, at der for de fleste fabrikater af farebokse er alvorlige
problemer med boksenes dimensioner i forhold til søernes kropsstørrelse og pladsbehov til adfærdsformer
som at rejse og lægge sig, samt at hvile i sideleje.
I den første test fra 1989 blev 6 fabrikater undersøgt. Den maksimale længde på de testede bokse
var 1,8-1,85 m i længden (målt fra bagkanten af krybben). Et enkelt fabrikat var dog 2,1 m. Den
maksimale bredde på de justerbare farebokse var på 0,74 m til 0,9 m og den minimale bredde var
på 0,5 til 0,54 m. På det tidspunkt var der netop gennemført undersøgelser af danske krydsningssøers
dimensioner. I 4. læg var den gennemsnitlige so målt til at være 1,74 m lang, 0,4 m bred
og 0,69 m dyb (fra rygrad til midtlinjen på bugen midt for). De største søer var dog 2 m lange
og over 0,8 m dybe (Pedersen, 1989). Som det anføres af Fisker (1994c), har disse 4. lægssøer
ikke været udvoksede, så ældre søer må have været endnu større. For søer i 4. læg – og i endnu
90 z Velfærdsproblemer hos de danske søer