Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

at gulvet blev glat og søerne ikke kunne stå fast, når de sprang på hinanden. Blandt søerne på
fast- og spaltegulv var 1–6% halte og 2-16% ømbenede på forbenene. 5–9% var halte og 9-12%
ømbenede på bagbenene. Blandt søer på dybstrøelse var kun 1% halte og 0-1% ømbenede på forbenene,
og 0-5% halte og 1-6% ømbenede på bagbenene.
6.7.2. Fikserede søer
Spaltegulve
I bokse i fare- og løbeafdelingen benyttes som regel delvist spaltegulv eller fuldspaltegulv. Spaltegulve
kan være vanskelige for søerne at stå sikkert på (Udesen, 1987a; Pedersen, 1988; Nielsen,
1996c,d). Phillips et al. (1996) fandt da også, at søer omkring faring foretrak fast betongulv frem
for metal- eller plastikspaltegulve. En glat overflade er generelt sværere for søerne at stå på end
en ru overflade. De fleste støbejernsriste har en ru overflade og en god skridsikkerhed, hvorimod
plastspaltegulve har en dårligere skridsikkerhed. En kombination af flere typer spaltegulv kan
benyttes med henblik på at kombinere nogle spaltegulves effektive gødningsgennemgang (glat
overflade) med andres bedre skridsikkerhed (ru overflade). Det mest skridsikre gulv placeres da
under soen, f.eks. i form af en betonrist eller en støbejernsrist, og der placeres f.eks. en triangeleller
plastrist, der har god gødningsgennemgang, i resten af stien. Udskridninger sker især, hvor
soens ben kommer uden for det skridsikre område, når hun rejser eller lægger sig i forbindelse med
afsætning af gødning eller urin (Nielsen, 1996c). Det anbefales, at det mest skridsikre gulv når
mindst 1,7 m ned i stien målt fra stiens forkant (Nielsen og Jacobsen, 1996b (redigeret 2003b)),
og at det er mindst 80 cm bredt (Nielsen, 1996c). Anbefalingerne baserer sig på to undersøgelser,
hvor det blev konstateret, at søerne gled og fik flere patteskader, når det faste gulv forrest i
stien kun var 140 cm (Pedersen, 1988), og når det skridsikre spaltegulv placeret under soen kun
havde en bredde på 60 cm (Nielsen, 1996c). I betragtning af, at søerne indenfor de sidste 10 år
er blevet 10% længere og bredere (Moustsen og Jensen, 2003), bør det anbefalede areal på 1,7 m
i længden og 0,8 m i bredden tages op til revurdering.
Hvis spalteåbningerne i et spaltegulv ligger på tværs af soens længderetning kan dette bidrage
til, at hun skrider ud. Når søerne skrider ud, sker det nemlig som regel fremad og ud til siden. Når
trædefladerne på spaltegulvets tremmer ligger på langs med soen, har hun bedre mulighed for at
komme til at stå fast ved at støtte sig mod trædefladernes kanter (Udesen, 1987a). De såkaldte
triangelriste – hvor risten er fremstillet af trekantet stål - er glatte og forårsager mange udskridninger
og skader på dyrene. Triangelriste i hele farestien anbefales derfor ikke (Nielsen og Jacobsen,
1996b (redigeret 2003b)).
Klov- og benskader
Ligesom hos de løsgående søer kan klov- og benskader ses hos fikserede søer på spalter. Skaderne
forekommer, når bjælkerne er glatte og søerne glider, når de gøder eller urinerer eller, når de rejser
eller lægger sig. Problemet konstateres ved, at søerne har afrevne biklove, står usikkert og har
hævelser på benene. Sammenhængen mellem gulve og klov- og benskader beskrives nærmere i
afsnit 6.8.1.
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 103