Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

flokstørrelse for de stabile grupper er på 26-40 søer (Petersen, 2003a), mens det anbefales, at
dynamiske flokke er på mindst 40 søer (Petersen, 2002b). Stien er bygget op med en række ædebokse
(se figur 4) eller to rækker overfor hinanden og et friareal bag rækken af bokse eller mellem
de to rækker af bokse (se figur 5 og 6). Friarealet kan være en kombination af spaltegulv og fast
gulv, evt. med dræn (Pedersen og Duus, 2002) og brug af kun ringe mængde strøelse. Eller det
kan være en kombination af dybstrøelse i lejet og spalter i gødeområdet (Petersen, 2000a). Arealet
udenfor boksene har hidtil varieret fra 1-2,5 m² pr. so (Petersen, 2002a). Der er fra 15. maj
2003 dog krav om, at der skal være mindst 1,3 m² sammenhængende fast gulv pr. so (evt. med
dræn (Pedersen og Duus, 2002)). Ligeledes skal der være mindst 0,95 m² sammenhængende fast
eller drænet gulv pr. gylt (Anon., 2003a).
Æde-/hvileboksene er placeret i selve stien, og søerne har adgang til boksene hele døgnet. Der
er som det fremgår en boks pr. so. Boksene har betegnelsen æde-/hvilebokse, fordi søerne kan
lægge sig i dem udenfor fodringstid. Landsudvalget for Svin anbefaler, at boksene er min. 0,6 m
brede (røradskillelser ikke iberegnet) og min. 1,90 lange (målt fra bagkant af krybben til boksens
bagkant) (Nielsen og Pedersen, 1995, redigeret 2003). Boksen bør ydermere være forsynet med
selvfang således, at hver so lukker efter sig, når den går ind i boksen. Derved undgås, at flere søer
forsøger at komme ind i den samme boks og desuden forhindres dominerende søer i at jage underlegne
søer ud af boksen med henblik på at æde deres foder. De fleste bokse har da også selvfang
(Nielsen og Calmann-Hinke, 1998), men produkttests udført af Landsudvalget for Svin viste, at
flere fabrikater af bokse alligevel havde problemer med søernes sikkerhed, når de var i boksene.
Andre søer kunne således få adgang (Petersen, 2002b, 2004c) eller søerne kunne, når de var i
boksene, blive bidt/bide søer i nabobokse (Petersen, 2004c).
Da der er en æde-/hvileboks pr. so og alle søer fodres på en gang, giver systemet et godt overblik
over, om alle søerne er oppe og æde eller om der skulle være søer, der bliver liggende tilbage i
stien. En anden fordel er, at det er muligt at foretage individuel tilpasning af foderrationen. Søerne
fodres således med en basis ration, der tilrettelægges efter det laveste behov i flokken, men
derudover bør søerne manuelt tildeles ekstrafoder tilpasset deres huld og tidspunkt i drægtigheden.
Dette – sammenholdt med, at systemet giver bedre overblik end ESF, hvor der normalt er
meget store flokke og hvor der kræves indsigt i en computerstyret udfordring - er grunden til, at
systemet anbefales af Landudvalget for Svin. Systemet er dog 20-25% dyrere, at etablere pr. stiplads
og optager 20% mere plads end et system med ESF eller fælles ædebokse (Petersen, 2003b).
Intensive udgaver af systemet
I de seneste år har meget intensive varianter af systemet vundet indpas. Her ligger arealforbruget
tæt på lovgivningens minimumskrav og der etableres to rækker bokse overfor hinanden for derved
at have lavest muligt arealforbrug pr. so og samtidig kunne overholde lovgivningens krav om, at
der ikke må være områder i stien, der er smallere end 3 m (Anon., 1998; 2003a). Selvom anbefalingen
fra Landsudvalget fra Svin er, at der ikke etableres to rækker af æde-/hvilebokse overfor
hinanden uden dybstrøelse eller dyb strøelse (10-20 cm strøelse uden kompostering) i friarealet
(Petersen, 2002a), etableres stierne med en kombination af spaltegulv og fast gulv (evt. med
dræn) i friarealet. Denne indretning egner sig kun til meget begrænset brug af strøelse (Pedersen,
2002c).
Arealkrav
Der er specificerede lovkrav om, hvor meget plads søer i løsdrift som minimum skal have. Der
skal således være mindst 2,25 m² og 2,025 m² pr. so, hvis der er 18 til 39 søer henholdsvis 40
søer eller derover i stien. Den plads søerne har adgang til i æde-/hvileboksene (indvendige mål)
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 15