Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

Tabel 2. De i rapporten omtalte love, bekendtgørelser og direktiver
Dyreværnslov. Lov nr. 386 af 6. juni 1991.
Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 06. maj 2003.
Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af
smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juni 2000.
Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr. Bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994.
Bekendtgørelse om transport af dyr. Bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964.
Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport. Bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993.
Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr. Bekendtgørelse nr.
674 af 14. juli 2003.
Lov om dyrlæger. Lov nr. 433 af 09. juni 2004.
Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger. Bekendtgørelse nr. 927 af
21. november 2003.
Kommissionens direktiv 2001/93/EF af 9. november 2001 om ændring af direktiv 91/630/EØF om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Rådets direktiv 2001/88/EF af 23. oktober 2001 om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse
af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
2.2. Soen
For at forstå søers velfærdsmæssige problemer, er det nødvendigt at anskue søer, som individuelle
dyr med adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, snarere end som et samlet ensartet dyremateriale
til produktion af smågrise. Til dette formål er indsigt i tamsvinets udvikling og i soens
adfærd og de mekanismer, der regulerer den, en fordel. I det følgende gives en kort beskrivelse af
soens udvikling og de adfærdsformer, der har særlig relevans for hendes velfærd under produktionsmæssige
forhold.
2.2.1. Fra vildsvin til produktionsso
Stamfader
Svinets stamfader er vildsvinet (Clutton-Brook, 1999). Vildsvin har levet vildt i 2-3 millioner år,
hvor deres genetiske udvikling har været evolutionært bestemt. Tamsvinet har stadig meget tilfælles
med vildsvinet, og bærer derfor også præg af de millioner af år, hvor tilpasning til livet i
naturen har været afgørende for stamfaderens udvikling. Dette ses tydeligst på svinenes adfærd.
Tamsøers adfærdsmæssige repertoire er på meget lig vildsvinesøers. Det er ikke altid direkte synligt
i stalden, men det viser sig, når søers adfærd undersøges under udendørs naturlige forhold,
hvor deres adfærdsmæssige repertoire bedre kan udfolde sig.
Når søers adfærd under staldforhold ikke ligner vildsvinets eller den adfærd, som søer i naturlige
omgivelser udviser, kan der være to forskellige forklaringer. Det kan være fordi, det under staldforhold
ikke er nødvendigt for soen at udføre den pågældende adfærd, og hun derfor ikke motiveres
for den. Eller det kan være fordi staldmiljøet pålægger hende begrænsninger, så hun ikke kan
udføre adfærden, selvom hun gerne ville. Som eksempel på det første kan nævnes søernes brun-
6 z Velfærdsproblemer hos de danske søer