Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

overfald og frygt for andre søer hver 1-2% af tilfældene – altså langt færre end i den førnævnte
undersøgelse (Hansen, 2002a). De nævnte udtagningsårsager er angivet af driftslederne og tallene
kan således repræsentere forskelle mellem systemer eller de kan reflektere, at driftsledere har
forskellige evner for at observere søerne og forskellige tærskler for hvornår, de mener, der er et
problem og for hvornår, de mener, at det er så alvorligt, at søer må tages ud. Driftslederen har kun
kunne anføres en årsag til udtagning af en so. Det er således sandsynligt, at de anførte tal først
og fremmest dækker over søer, der ikke samtidig har haft dårlige ben, været omløbere eller andre
årsager, som også kunne anføres som udtagningsårsag. Da kun de værste tilfælde vil blive udtaget
på grund af sociale forhold, er det samlet betragtet sandsynligt, at de anførte procentandele er et
mindste mål for andelen af søer, der har haft de pågældende problemer.
For at forstå de velfærdsmæssige problemer, der kan opstå i forbindelse med gruppering af søer,
er kendskab til svins generelle socialadfærd og den sociale organisering en nødvendighed. Disse
emner er behandlet i kapitel 2.
Der findes, som tidligere nævnt, to overordnede former for gruppering af drægtige søer: de stabile
flokke og de dynamiske flokke. De små stabile flokke er på 8-20 søer, de større stabile flokke på
25-50 søer og de store dynamiske flokke på 80-200 søer (Jensen et al., 1998; Petersen, 1999;
Nielsen, personlig meddelelse, 2004a). I udenlandsk litteratur angives de dynamiske flokke at
være på op til 300 søer (Barnett et al., 2001). I stabile grupper vil alle søer i et en- til treugers
hold blive indsat eller taget ud af stien samtidig. I dynamiske grupper udtages og indsættes nye
søer kontinuerligt, f.eks. indsættes og udtages ugentligt en gruppe søer henholdsvis i og fra en
større flok. Det anbefales, at der indsættes mindst 6 søer ad gangen (Nielsen et al., 1999). Den
stabile flok har således søer gående sammen i samme stadie af drægtigheden, mens den dynamiske
flok har søer af alle stadier af drægtigheden gående sammen. Begge former for gruppering
indebærer fordele og ulemper set fra et velfærdsmæssigt synspunkt, primært fordi grupperingsformen
er nøje knyttet til det system og det fodringsprincip, søerne skal begå sig i. At den dynamiske
og den stabile opstaldningsform ikke adskiller sig entydigt fra hinanden med hensyn til
søernes aggression, men påvirkes af indretning og management, fremgår af observationer foretaget
i 10 besætninger. I forbindelse med et forskningsprojekt, hvor der blev arbejdet med metoder
til systematisk velfærdsvurdering i besætninger, blev der foretaget registreringer af søernes aggressioner
6 gange i løbet af drægtigheden i 6 stier. Resultaterne fremgår af tabel 3. Det var ikke
formålet med undersøgelsen at sammenligne stabile og dynamiske grupper statistisk med hensyn
til aggression, men umiddelbart antyder tallene, at aggressioner forekom i nogenlunde samme omfang
i besætningerne med stabile grupper og i besætningerne med dynamiske grupper. Dog kunne
det umiddelbart se ud til, at aggressionerne var mere alvorlige i besætninger med dynamiske grupper.
Tabel 3. Aggression hos løsgående drægtige søer i 10 besætninger
(modificeret fra Bonde et al., 2001)
5 besætninger med 5 besætninger med
dynamiske grupper
stabile grupper
Aggressioner pr. 10 søer i 15 min 0,7 1,2 2,0 2,6 3,4 1,4 1,5 2,3 3,4 4,3
Heraf:
Alvorlige aggressioner (%) 1 30 44 43 24 35 18 13 32 21 24
Forfølgelse (%) 2 0 0 2 0 3 3,5 0 0,8 1,7 0
1
Aggression bestående i en serie slag eller bid
2
Agression resulterende i forfølgelse af den ene so
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 31