Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

atur. Dette forårsager fænomenet PSE (pale-soft-exudative), hvor kødet efter slagtning er blegt,
blødt og vædskedrivende. Reaktionen opstår selvom dyrene håndteres skånsomt, og den er værst
hos dyr, som har genet i dobbelt dosis (homozygoter). Reaktionen betegnes malign hyperthermi
(se Rosenvold og Andersen, 2003) og medfører, at dyrene dør i en fysiologisk chok-lignende tilstand
(Anon., 1997b).
I 1960’erne blev det rapporteret, at visse racer (Pietran, Poland China, Landrace) indeholdt mange
bærere af genet, mens andre racer var helt fri. I Danmark har man elimineret halothangenet fra
avlslinjerne for flere år siden (se Rosenvold og Andersen, 2003), omend der angiveligt stadig kan
være bærere af halothangenet (Hansen, 2002c). Halothangenet har ikke været elimineret hos avlsselskabet
PIC. En opgørelse gennemført af Danish Crown og Danske Slagteriers afdeling for avl og
opformering viste, at der var dobbelt så mange slagtesvin, der efter slagtning havde PSE kød, når
dyrene kom fra PIC, end der var, når de kom fra Danavl (henholdsvis 24% og 12%). PIC slagtesvinene
var afkom af Pietrain orner, der var bærere af halothangenet, mens Danavl slagtesvinene var afkom
af Duroc-orner, der var fri for halothangenet (Anon, 2000c). Efterfølgende besluttede PIC at erstatte
den halothanpositive Pietrain line, man hidtil havde anvendt, med en linje, der var fri for halothengenet
(Anon., 2000d). Bekæmpningen af halothangenet har velfærdsmæssigt været en fordel, idet
malign hyperthermi syndromet utvivlsomt indebærer stort ubehag for de pågældende svin.
Som eksempel på en sygdom, der stadig eksisterer, men som kan påvirkes gennem avl, kan nævnes
lidelsen osteochondrose. Osteochondrose vil måske blive indirekte påvirket gennem avlen for
styrke, men da arveligheden af osteochondrose ligger på niveau med daglig tilvækst (h2=0.2-0.4)
skulle det også kunne lade sig gøre at foretage mere direkte avl. I Sverige inddrages osteochondrose
allerede i avlsprogrammet (Jørgensen, 2000b; Yazdi et al., 2000) og Landsudvalget for Svin
og Danmarks JordbrugForskning undersøger i øjeblikket muligheden for at gøre det samme (Jørgensen,
2004). Det forhold at lidelsen ikke er knyttet til et enkelt gen, som det er tilfældet med
porcint stress syndrom, gør dog avlsarbejdet vanskeligere.
Som det fremgår af ovenstående er det danske avlssystems i god overensstemmelse med anbefalingen
fra EU’s veterinære videnskabelige komite, som anfører, at en strategi til eliminering af halothangenet
fra avlsdyrene er nødvendig (Anon., 1997b). Komiteen anfører videre, at avlsprogrammer
bør inkludere selektion mod osteochondrose. En direkte indsats gøres ikke i øjeblikket, men
det vil måske blive følgen af den igangværende undersøgelse (Jørgensen, 2004).
Fra mange sider tales der om at avle for sygdomsresistens, både med henblik på en generel forbedret
sygdomsresistens og med henblik på resistens overfor specifikke sygdomme (Hofstätter,
2004c,d). Dette er blandt andet et af de erklærede perspektiver for et stort dansk-kinesiske projekt,
der har til formål at kortlægge svinets genom (Fredholm, 2001; Hofstätter, 2004c,d), og for
flere andre projekter, f.eks. i regi af EU (www.pathochipproject.com) og avlsfirmaet PIC international
(Knap, 2003). Om end der forskes i mulighederne i Danmark, avles der ikke i øjeblikket direkte
for sygdomsresistens i Danavl systemet.
Adfærd
Der avles ikke direkte for adfærd, men det er muligt, at den meget målrettede avl har medført
indirekte avl for bestemte adfærdsmæssige karakteristika. Eksempelvis kan det tænkes, at der ved
konsekvent fiksering af søer igennem en årrække er opnået søer, der er i stand til at udvise adfærd,
der af producenten anses for hensigtsmæssig under denne opstaldningsform, men som egner
sig mindre godt til løsdriftssystemer. Der forskes såvel internationalt som i Danmark i sammenhænge
mellem søers adfærd og gener. Der er især fokus på sammenhængen mellem søernes gener/
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 145