Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

fiksering af farende of diegivende søer har vundet indpas (Edwards, 2002). Herigennem sikres det,
at der til trods for ulemperne ved de store kuldstørrelser kan produceres mange grise pr. årsso.
Den fortsatte avl for mange grise pr. kuld kan således siges at understøtte brugen af fikseringsbokse
(De velfærdsmæssige konsekvenser af fikseringen er beskrevet i afsnit 6.6. i indeværende
kapitel).
Det kan ud fra et etisk perspektiv diskuteres, hvordan man skal forholde sig til, at avlen har disse
omkostninger. En gruppe svinefaglige dyrlæger anfører i Rapport vedrørende svins velfærd, at omkostningerne
ved den ensidige avl på antal fødte grise er uacceptabel. Det foreslås, at der fremover
avles efter vægt ved fødsel og en bedre mælkeydelse hos soen, dvs. vægt ved fravænning
(Baadsgaard et al., 2002). I tråd hermed anbefalede EU’s Videnskabelige Veterinære Komite i sin
rapport ”The Welfare of intensively kept pigs” (Velfærd hos svin, der holdes intensivt), at der avles
efter levedygtighed hos grisene og soens evner til at opfostre grisene (Anon., 1997b). Landudvalget
for Svins ændring af avlsmålet harmonerer godt med disse anbefalinger, omend der fortsat er
fokus på, at hver so skal producere flest mulig grise.
Størrelse
Avlen for tilvækst og kødprocent har medført, at svin i dag er tungere ved enhver given alder og
at de udvoksede dyr er større (se Anon., 1997b). Sammenligning mellem opmåling af søer i 1986
og opmåling i 2003 viser, at søerne er blevet ca. 10% længere og bredere og næsten 30% tungere
(Pedersen, 1989; Moustsen og Jensen, 2003). Når en 2003-so med et bestemt lægnummer
sammenlignes med en 1986-so med samme lægnummer, vil den moderne so således være større.
Sideløbende med at avlen medfører, at dyrene bliver tungere, sker der det, at kønsmodenhed indtræffer
tidligere. En 3. lægs so anno 2003 er således udviklingsmæssigt ”ældre” (målt i forhold
til kønsmodenhedens indtræden i stedet for i levetid) end en 3. lægs so anno 1986. Herudover
har anbefalingen de seneste år været at første løbning foretages ved 8 måneders alderen i stedet
for ved 6 måneders alderen. Dette medfører, at søer med samme lægnummer også er blevet ældre
målt i levetid. Alle de nævnt forhold bidrager til, at søerne er blevet større, hvilket medfører negative
velfærdsmæssige konsekvenser, hvis ikke dimensionering af det inventar, søerne opstaldes
i, løbende justeres. Dette er ikke sket, og bokse til såvel fikserede som løsgående søer er meget
små både i forhold til søernes fysiske kropstørrelse og i forhold til deres adfærdsmæssige behov.
Problemstillingen er nærmere beskrevet i afsnit 6.6. Den store kropsstørrelse og legemsvægt kan
herudover være medvirkende til, at søerne har vanskeligt ved at kontrollere deres bevægelser, når
de lægger sig. Den nyfødte pattegris’ vægt er meget lille i forhold til moderens, og den er udsat,
når den rammes af den store tyngde fra so, der lægger sig ukontrolleret. Der er således risiko for,
at grisene klemmes og mister livet. Denne problemstilling er, som tidligere nævnt, en af årsagerne
til, at det anses for nødvendigt at fiksere søer i faringsbokse, hvilket har negative velfærdsmæssige
konsekvenser for soen (se kapitel 4).
Skader og sygdomme
Svin kan være genetisk disponerede for en række specifikke sygdomme eller syndromer. Ved en
målrettet indsats kan det lade sig gøre at mindske forekomsten i populationen af de gener, der
forårsager sygdommen.
Et eksempel herpå er den avlsmæssige indsat mod de såkaldte halothan-følsomme grise (navngivet
efter den test, der kan bruges til at spore egenskaben). Halothangenet, der også kaldes
porcint stress syndrom genet, gør bæreren meget følsom for stress. Hos både dyr, der har genet
i enkelt dosis (heterozygoter) og dyr, der har det i dobbelt dosis (homozygoter), medfører den
stress, der påføres forud for slagtning således fysiologiske ændringer og forhøjet legemstempe-
144 z Velfærdsproblemer hos de danske søer