Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

opstaldning i bokse, nemlig a) dimensioneringen af boksene i forhold til søernes kropsstørrelse
og lovgivningens krav, b) de adfærdsmæssige begrænsninger forbundet med fiksering i boks og c)
den velfærdsmæssige betydning af søernes skiften mellem løsdrift og fiksering i forskellige dele af
deres cyklus.
6.6.1. Boksenes størrelse
6.6.1.1. Æde-/hvilebokse
Hvis det accepteres, at søer i nogle indretninger med systemet en æde-/hvileboks pr. so det meste
af tiden befinder sig i boksene (se kapitel 3), bør boksene indrettes til dette formål. Ud over
at søerne i nogle systemer selv lægger sig i boksene på grund af et meget uattraktive friareal
udenfor boksene, er det også væsentligt at erkende, at søerne i perioder reelt fikseres i boksene.
Dette er næppe altid i overensstemmelse med lovkravet om, at drægtige søer skal være løsgående
i løsdriftssystemer (Anon., 1998, 2003a), men det understreger nødvendigheden af at overveje
boksens reelle brug i forhold til dens dimensionering. Fiksering sker ved, at baglågen låses bag
søerne, når de er gået op boksen. Det sker under fodring med henblik på at forhindre søerne i at
skifte pladser og jage hinanden fra foderet (Petersen, 2000a). Søer, der skal i fareafdelingen eller
af andre grunde sorteres fra, forbliver hyppigt låst inde i boksen efter fodring. På et senere tidspunkt,
hvor det passer ind i arbejdsrutinerne, vaccineres, drægtighedskontrolleres eller flyttes hun
til farestalden (f.eks. Petersen 2002a, 2004c). Det forekommer ydermere, at låsemekanismen sættes
til at låse fra et bestemt tidspunkt om aftenen for at sikre, at søerne står klar i boksene om
morgenen ved fodring. Det betyder, at fra det tidspunkt efter låsemekanismen er sat til og indtil
om morgenen, vil søerne ikke kunne komme ud af boksen, når de først er gået derop. Endelig forekommer
det, at boksene bruges til permanent opstaldning af søerne fra fravænning i op til 4 uger
efter løbning (hvor der ikke er krav om løsdrift), hvorefter der låses op for boksene (Petersen,
2003a, 2004c; Gamby, 2004).
Det anbefales af Landsudvalget for Svin, at æde/-hvilebokse er minimum 0,6 m brede (røradskillelser
ikke iberegnet) og minimum 1,90 lange (målt fra bagkant af krybben til boksens bagkant)
(Nielsen og Pedersen, 1995 (redigeret 2003); Petersen, 2002f). Dette er den samme dimensionering,
som anbefales for bokse til søer, der er permanent boksopstaldede (Nielsen og Pedersen,
1995 (redigeret 2003)) i henhold til overgangsordningen for allerede etablerede stalde (Anon.,
2003a). Det skal dog her bemærkes, at Landsudvalget for Svin i forbindelse med helt nye anbefalinger
for dimensionering af farebokse med udgangspunkt i opmåling af de danske søer, har foreslået,
at søernes mål kunne bruges til dimensionering også af andre bokse. Hermed ville boksene
blive større end de ovenfor nævnte mål.
De anbefalede mål benyttes langt fra altid af inventarfirmaerne, der producerer boksene. Såvel
de bokse der opfylder de anbefalede mål, og de bokse, der er mindre end dette, er særdeles små
i forhold til søernes fysiske størrelse og i forhold til, at de bruger ekstra plads, når de rejser og
lægger sig. Petersen (2000a) gennemførte en undersøgelse i 5 besætninger med en ædeboks pr.
so systemet. Her var boksene mellem 1,9 og 2,3 m lange. Målene var dog inklusive krybben, hvorfor
i hvert fald boksene på 1,9 og 2 m i længden må have været kortere end de anbefalede 1,9 m
fra krybbens bagkant til boksens bagkant (den anbefalede enkeltkrybbe til bokse er på 0,4 m fra
forkant til bagkant (Nielsen og Petersen, 1995a (redigeret 2003)). Af en produkttest også udført
af Landsudvalget for Svin på 6 fabrikater af æde-/hvilebokse (nyeste modeller fra de pågældende
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 85