Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

er tilfældet. Problemet med manglende afblødninger verificeres af Fødevaredirektoratets stikprøveundersøgelser
i perioden 2001-2003. I 25% af de 523 besøgte besætninger benyttede man ikke
afblødning efter anvendelse af boltpistol (Fødevaredirektoratet, 2004). En opgørelse over, hvor
stor en andel af søer leveret til destruktion, der har modtaget skud fra boltpistol, men ikke har
fået foretaget halssnit, ville kunne belyse problemets omfang yderligere.
6.9. Aflivede, selvdøde og slagtede søer
Den årlige udskiftning af søer ligger på omkring 50% (Pedersen og Brendstrup, 1998; Vestergaard,
2003). Da soholdet ved svinetællingen 24. januar 2003 var på 1,13 million søer, betyder det, at
lidt over en halv million søer forlader de danske besætninger hvert år, enten som slagtede, aflivede
eller selvdøde (Vestergaard, 2003).
De nyeste tal for hvordan udsættersøerne fordeler sig på slagtede, aflivede og selvdøde søer, stammer
fra en undersøgelse gennemført af Landsudvalget for Svin. I 37 besætninger er der foretaget
registreringer af driftsejerens begrundelse for udsætning. I gennemsnit var 78% af de udsatte søer
blevet slagtet, 11% fundet selvdøde, 10% aflivet og 1% registreret som solgte (Vestergaard, 2003;
Vestergaard et al., 2004).
Den tid, som går fra en so løbes første gang til hun udsættes af besætningen enten ved slagtning,
aflivning eller som selvdød, betegnes soens holdbarhed.
6.9.1. Aflivede og selvdøde søer
Som nævnt fandt Landsudvalget for Svin i den hidtil største undersøgelse, at 21% af udsættersøer
i gennemsnit døde i besætningerne enten som selvdøde eller aflivede. I tidligere mindre
undersøgelser var tallene mindre. Pedersen og Ruby fandt i 1994, at 12,3% af udsættersøerne blev
aflivet eller døde selv (27 besætninger, 4.471 dyr) og Pedersen og Brendstrup fandt i 1998, at
8,9% blev aflivet eller døde selv (29 besætninger, 9.000 årssøer). Variationen mellem besætninger
i dødelighed og aflivningsstrategier er stor og det er vanskeligt at vurdere, hvor repræsentative
de besætninger, der er indgået i disse undersøgelser er, og dermed hvor repræsentative tallene er
for det samlede danske sohold. Hvis man imidlertid ser på andelen af søer af det samlede danske
sohold, der hvert år sendes til destruktion, dvs. søer, som enten er selvdøde eller aflivede i besætningerne,
viser tallene en stigende tendens over de seneste 15 år. Andelen steg i årene 1988
til 1993 fra 4,5 til 6,4% af soholdet (citeret fra Christensen (1996) og Olsen (2001b)). I 1996 var
den steget yderligere til 8,2% (citeret fra Pedersen og Brendstrup (1998)) og i 2000 til 11% (Olsen,
2001b). Nu er den så høj, at hver 4. udsætterso sendes til destruktion (Vestergaard, 2003),
svarende til 12,8% af de danske søer i 2003 (indberetninger fra destruktionsanstalterne til Fødevaredirektoratet,
citeret fra Vestergaard et al., 2004). Med et sohold på 1,13 million søer svarer
det til 144.640 søer om året. Den stigende tendens fremgår af figur 48.
Det kan ikke alene på baggrund af den stigende andel af søer, som sendes til destruktion, konkluderes,
at søers velfærd er blevet forringet over de seneste 25 år. Det er muligt, at den øgede andel
af søer, der sendes til destruktion, reflekterer, at flere søer end tidligere aflives i besætningerne i
stedet for at blive sendt til slagteriet i en forfatning, som gør transport og slagtning mere lidelsesfuld
for dem, end hvad der sædvanligvis er forbundet med transport og slagtning. Nødslagtning
i besætningerne benyttes heller ikke længere (Vestergaard, 2004) og dyr, der før ville være blevet
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 131