Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

6.4.3.2. Organdrejning
Udvikling og årsag til organdrejning
Ved organdrejning sker der en pludselig drejning af de indre organer, hvorved soen dør enten af
indre blødninger eller cirkulationsforstyrrelser (Vestergaard, 2003). Der kan være tale om drejning
af tarm, milt, milt og mavesæk eller leverlapper (Christensen et al., 1995). Søerne dør akut, men
der kan forinden være anoreksi, udspiling og opknibning af bughulen, forøget savlen, åndenød og
opkastning (Morin et al., 1984; Juelsbo, 1996b). Tilstanden er forbundet med stærke smerter og
døden indenfor et par timer (Juelsbo, 1996b).
Hvordan og hvorfor organdrejning opstår, er ikke endeligt klarlagt. Lidelsen rapporteres kun sporadisk
i materiale fra før 1980, og flere forfattere foreslår, at det kan hænge sammen med intensiveringen
af svineproduktionen, herunder ændringer i fodringsmetoder, opstaldning og management
(Morin et al., 1984; D’Allaire et al., 1991; Christensen, 1995a).
I udenlandske undersøgelser foreslås det, at restriktiv fodring eller overspring af måltider kan
være risikofaktorer (Sanford et al., 1984; Morin et al., 1984). Overspring af måltider kan eksempelvis
forekomme hos rangsvage grupperede søer, der ikke får adgang til foderet ved hver fodring.
Tanken er, at restriktiv fodring eller uregelmæssig adgang til foderet medfører, at når søerne får
adgang, så æder de meget hurtigt, samtidig med at de bliver ophidsede (Morin et al., 1984). Voldsom
ophidselse f.eks. ved forsinket fodring og voldsomme bevægelser eller voldsom manipulering
med søerne, menes at være disponerende eller at kunne forværre en begyndende tilstand (Blackburn
et al., 1974; Sanford et al., 1984; Morin et al., 1984). Dette kan måske være forklaringen på,
at Chagnon et al. (1991) fandt flest tilfælde af organdrejning dagen efter, at søer blev fravænnet.
I overensstemmelse med disse udenlandske bud på årsagerne til organdrejning anfører Landsudvalget
for Svin på sin database Info-svin, at tarmslyng som oftest forårsages af en drejning af
tyktarmsskiven som følge af den masen og puffen, der er ved fodertrug og drikkenipler i stalde
med overbelægning (Juelsbo, 1996b). Ligeledes beskrives drejning af mavesækken som en følge af
ophidselse og uro hos søer lige efter fodring (Juelsbo, 1996b). En del af problemet kan også være,
at mave-tarm kanalen stort set er uden indhold det meste af døgnet (Vestergaard, personlig meddelelse,
2004). Det giver store muligheder for fejlplacering/drejning, når der på én gang kommer
et relativt stort indhold i forbindelse med den ene daglige fodring (ca. 2 FEsv og vand).
Forekomst af organdrejning
Blandt 263 døde søer (selvdøde og aflivede) blev henholdsvis 3%, 1,5%, 1% og 1% ved obduktion
fundet døde af drejning af tarm, milt, mavesæk og milt og samt leverlapper (i alt 6,7% af de døde
søer) (Christensen et al., 1995). I den seneste undersøgelse gennemført af Landsudvalget for Svin
var organdrejning den hyppigste dødsårsag blandt selvdøde søer. Omkring 25% af de selvdøde søer
var således døde af organdrejning (Vestergaard, 2003; Vestergaard og Christensen, 2004). At der
i nogle besætninger kan være tale om store problemer illustreres af en afprøvning gennemført af
Landsudvalget for Svin omhandlende drægtige søers brug af æde-/hvilebokse. I den besætning,
hvor undersøgelsen blev gennemført, blev det konstateret, at ud af alle besætningens udsatte
søer, blev 44% slagtet og 15% aflivet, mens hele 41% var selvdøde (Petersen, 2003a). Den meget
store andel af selvdøde søer skyldtes, at der i perioder var mange umiddelbart uforklarlige dødsfald,
hvor obduktioner viste miltdrejning.
76 z Velfærdsproblemer hos de danske søer