Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

udviser således frygtrelateret adfærd som hylen og flugtforsøg, når de er i sti med ham (Pedersen
et al., 2003a). Frygtsomheden forhindrer søerne i, at udvise lige så tydelig brunstadfærd, som de
dominante søer. Undersøgelsen blev foretaget i en enkelt forsøgsbesætning og søerne blev parvist
grupperet ved fravænning, hvilket ikke er repræsentativt for, hvordan gruppering foregår i produktionsbesætninger.
Ikke desto mindre viser undersøgelsen en basal sammenhæng mellem rang,
brunst- og frygtrelateret adfærd og det forekommer sandsynligt, at fundene illustrerer, hvad der sker
for de lavest rangerende søer i systemer, hvor der er stærk konkurrence (Pedersen et al., 1993).
Danske undersøgelser: Frygt overfor mennesker
Frygtsomhed overfor mennesker forekommer ligeledes i det danske sohold. Landsudvalget for
Svin anfører i databasen Info-svin, at forholdet mellem dyr og dyrepasser er en væsentlig faktor
i husdyrproduktionen, og at grise reagerer med frygt eller tillid overfor mennesker afhængigt af,
hvordan de behandles (Pedersen, 1996). I en dansk undersøgelse foretaget i en enkelt forsøgsbesætning
blev søer, der skulle indgå i et forsøg, udvalgt efter om de var frygtsomme, neutrale eller
tillidsfulde overfor mennesker. Formålet med undersøgelsen var ikke at screene besætningen for,
hvordan dyrene fordelte sig på de nævnte kategorier. Det fremgår dog af testningen af dyrene,
at alle kategorier forekom (Pedersen et al., 2003b). I forsøget blev dyrene positivt eller negativt
håndteret (striglet og fikseret i tryneslynge ved første håndtering og siden hen truet og talt højt
og hårdt til). Uanset hvilken kategori de havde været i fra starten, gjorde negativ håndtering dem
mere frygtsomme overfor mennesker. Der skete desuden det, at søer, der fra starten var frygtsomme
overfor mennesker og som var blevet håndteret negativt, udviste mindre brunstadfærd,
når der var et menneske tilstede, end når der ikke var. Dette understreger betydningen af, at svin
håndteres positivt for at mindske frygtsomheden overfor mennesker.
I projektet Velfærd i besætninger gennemført af Danmarks Jordbrugsforskning blev der foretaget
en velfærdsvurdering i 10 større danske svinebesætninger med søer i løsdrift. Søernes frygtsomhed
overfor mennesker blev testet på 80 søer i hver af besætningerne i forbindelse med, at søerne
blev flyttet fra drægtighedsstald til farestald. Frygtsomheden blev vurderet på baggrund af den
fart, hvormed de nærmede sig en testperson i forhold til, hvor hurtigt de igen bevægede sig væk.
Som det fremgår af tabel 5 blev mellem 2 og 31% af søerne betegnet som meget frygtsomme og
mellem 10 og 43% som frygtsomme. Der var således i alt gennemsnitligt 37% af søerne i de 10
besætninger, der udviste betragtelig frygtsomhed.
Tabel 5. Test for frygtsomhed overfor en person (modificeret fra Bonde et al., 2001).
Andel af søer (%)
Besætning 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Gnst.
Tillidsfulde 43 58 13 34 36 39 43 40 18 40 36
Let frygtsomme 24 13 22 19 33 48 24 24 26 27 26
Frygtsomme 29 16 35 31 17 10 20 18 43 23 24
Meget frygtsomme 4 13 31 16 14 2 13 17 13 10 13
Landsudvalget for Svin har på baggrund af, at man havde fundet flere dødfødte grise i forbindelse
med faringer om dagen end resten af døgnet undersøgt, om dette kunne skyldes, at søerne var
frygtsomme overfor menneskerne i stalden (Thorup, 1997). At det kunne forholde sig sådan understøttes
af en australsk undersøgelse, som viste at frygtsomme søer, fik flere dødfødte grise (Hemsworth
et al., 1999). Søerne blev i den danske undersøgelse positivt håndteret i den sidste måned
64 z Velfærdsproblemer hos de danske søer