Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

højere grad for ældre søer - har boksene altså været meget små. For den gennemsnitlige 4. lægsso
har der kun været få cm tilovers i længden og for større og/eller ældre søer har der næppe været
nogen plads til overs. Soens bevægelser, når hun rejser og lægger sig, har næppe kunne udføres
uhindret, da hun skal bruge ekstra plads i alle dimensioner (Baxter og Schwaller, 1983; Fisker,
1994c). Hun har formentlig også haft problemer med at hvile i sideleje eller ligge i denne stilling
og give die. Antagelsen støttes af, at det i produkttesten anføres, at det kunne knibe for store
søer med at ligge udstrakt, og at store søer måtte vride sig på plads for at komme til at ligge i
sideleje (Pedersen, 1989).
Boksenes uhensigtsmæssige udformning understreges af det forhold, at der var søer, som fik hovedet
i klemme mellem fingrene på fareboksenes nederste del (Pedersen, 1989). Dette forekom
også i en undersøgelse fra 1988, hvor forskellige typer spaltegulve i kombination med boks- og
bindselfiksering blev undersøgt (Pedersen, 1988). Her blev ”et par søer” hængt mellem fingrene på
boksens nederste del.
I den næste produkttest fra 1991 blev 6 forskellige fabrikater af farebokse igen testet. Boksenes
maksimale længde var nu mellem 1,68 m og 2,0 m. Fire ud af de 6 fabrikater var over de 1,9 m,
der var anbefalingen efter produkttesten i 1989 (Pedersen, 1989, Fisker, 1991). Minimum og maksimum
bredden angives ikke. Det blev konstateret, at store og lange søer havde problemer med at
rejse og lægge sig i de korteste af boksene. Det blev imidlertid også vurderet for flere fabrikater,
at de gav søerne god støtte, når de skulle lægge sig. Det er et åbent spørgsmål, om søerne opfatter
boksens sider som støtte, når hun lægger sig eller om hun i smalle bokse ikke har andet valg
end at læne sig op ad boksens sider. Dette spørgsmål diskuteres nærmere i afsnit 6.6.2.
I en produkttest fra 1993 blev 5 fabrikater testet (Fisker, 1993b). På basis af testens resultater fik
firmaerne mulighed for at forbedre deres produkter, som derefter blev testet igen (Fisker, 1994b).
I den første test var boksenes maksimale længde 1,8 - 2 m og bredden ved opstanderen fortil
var for alle fabrikater 0,6 m. Flere af fabrikaterne bedømmes også denne gang til at være for små
til de større søer, som der ikke er taget højde for i muligheden for at justere boksens størrelse
Figur 32. Fareboksene er
for små til søerne.
Foto: Udlånt af Hyologisk
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 91