Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

Allerede under forbrunsten er søerne er aktive og rastløse og mere motiverede for social kontakt
end i andre perioder af deres reproduktive liv (Pedersen et al., 1993; Pedersen og Nielsen, 1998).
Hvis de har mulighed for det, springer de på andre søer (se figur 24). Under selve brunsten, som
varer 2-3 døgn, ændrer søernes døgnrytme sig meget, og den består nu af kortvarige perioder med
megen social aktivitet, typisk af 1-1,5 times varighed. Adfærden kan bestå i snusen, puffen og
opspring på andre søer samt præsentation foran ornen. Mellem aktive perioder har søerne kortvarige
hvileperioder af omkring 1 times varighed. Aggression forekommer stort set ikke i denne
periode (Pedersen et al., 1993; Pedersen og Nielsen, 1998). Søernes adfærd er en del af deres
naturlige brunstadfærd, og er fremkaldt af en stærk indre motivation styret af brunsthormoner.
Hvor stærk denne motivation er, antydes af, at Landsudvalget for Svin understreger, at hvis man
(mod anbefaling) benytter æde-/hvilebokse til løsgående søer i brunst, så skal man være klar
over, at søerne springer på hinanden, og at de kan være meget voldsomme i bestræbelsen på at
følge efter en so, der flygter ind i en boks. De kan endog forsøge at springe ind over den lukkede
baglåge (Petersen, 2003c). Det er indlysende, at fiksering under forbrunsten og brunsten griber
ind i søernes muligheder for at udføre disse højt motiverede adfærdsformer overfor andre søer og
overfor ornen. De velfærdsmæssige konsekvenser heraf er ikke undersøgt, men i kombination med
de øvrige adfærdsmæssige begrænsninger, som fikseringen medfører, må det antages, at fiksering
omkring brunsten påvirker soens velfærd i negativ retning.
Det er da heller ikke dyrevelfærdsmæssige argumenter, der ligger til grund for, at de første 4
uger af drægtigheden er undtaget fra kravet om hold af drægtige søer i grupper i løsdrift. Det er
derimod hensynet til produktiviten. Undersøgelser har vist, at gruppering i løsdrift straks efter
fravænning eller straks efter løbning kan medføre forringede reproduktionsresultater i forhold
til, når søerne er fikseret i hele perioden. Dette er vist i både danske (Fisker, 1994a, 1995a) og
udenlandske undersøgelser (te Brake og Bresser, 1990; Bokma, 1990). Årsagen er formentlig, at
grupperingen stresser dyrene i den hormonelt følsomme implantationsperiode ca. 13-14 dage efter
løbning (under implantationen danner bør og fosterhinder kontakt). De nyeste undersøgelser, hvor
der benyttes systemer, der er forbedret med hensyn til stiindretning, fodringsprincip og managementrutiner
har imidlertid vist, at der nu kan opnås resultater hos løsgående grupperede søer, som
svarer til dem, der opnås ved fiksering (se nedenfor).
5.1.2. Enkeltdyrsstier
Stier til individuelt opstaldede løsgående søer, skal være dimensioneret, så soen kan vende sig og
herudover skal soen kunne rejse sig, lægge sig og hvile uden besvær (Anon., 2003b). Til UK-produktion
er kravene nærmere specificerede, som anført tidligere. Det anbefales, at stien etableres
med åbne gitterkonstruktioner for at fremme muligheden for trynekontakt mellem so og orne.
Gulvet kan etableres som fuldspaltegulv eller dybstrøelse. Tildeling af spåner anbefales ikke, da
det påvirker søernes reproduktion (Hansen og Thorup, 2002). Det anbefales kun at etablere løbestalde
med fuldspaltegulv i isolerede bygninger med mulighed for styring og kontrol af klima, fordi
søerne ikke kan flytte sig i tilfælde af træk eller kulde i lejet. Halmstrøelse kan kompensere for en
lavere staldtemperatur, hvorfor stier med dybstrøelse kan etableres i uisolerede bygninger (Nielsen
og Hansen, 1999b (redigeret 2003)). Der kan dog om sommeren ved høj varme og høj omsætning
i dybstrøelsen (hvilket medfører varmeproduktion) opstå det problem, at søerne får det for varmt.
De graver da i måtten, for at komme ned til det kolde betongulv (Hansen og Helmer, 2000). Gulvenes
udformning har betydning for søernes ben- og klovsundhed og muligheden for tildeling af
rode- og beskæftigelsesmateriale. Disse emner behandles i kapitel 6.
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 55