Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

årsag til lidelsen, findes på ornens forhud. Den vigtigste forebyggelse er dog at sørge for, at søerne
drikker rigeligt vand (Thorup, 1996a). I de enkelte tilfælde kan der behandles med antibiotika.
Som forstadie til nyebækkenbetændelsen kan søerne lide af uspecifik urinvejsinfektion omfattende
bakterieinfektioner i blærehals, blære, urinledere og nyrer, der ikke medfører de symptomer, der
er beskrevet for nyrebækkenbetændelse. Ved obduktion ses fortykket blærevæg evt. med sår og
forhorning i slimhinden (Thorup, 1994) og sediment/grus i blæren (Christensen, 1997). Det kan
derfor ikke udelukkes, at uspecifik urinvejsinfektion har velfærdsmæssig betydning for søerne,
selvom der konstateres få eller ingen symptomer. Da urinvejsinfektioner opstår og heles spontant,
anbefales det at forebygge snarere end at behandle. Forebyggelse sker gennem forbedring af dyrenes
miljø, sådan at de optager nok drikkevand og ikke udsættes for træk, samtidig med at en god
hygiejne opretholdes (Thorup, 1994).
Uspecifik urinvejsinfektion angives til at forekomme hos 15-25% af søerne i de fleste besætninger
(Christensen og Thorup, 1991; Thorup, 1996b). I en undersøgelse på 1389 slagtesøer fra 37
besætninger, havde 644 (46%) forandringer i urinblæren. Forandringerne strakte sig fra rødme i
slimhinden til svær betændelse og fortykkelse af blærevæggen, dog med hovedparten af tilfældene
blandt de mere milde forandringer. 93 (14%) af de undersøgte søer havde svær betændelse
i urinblæren og af disse havde knap en tredjedel også nyrebetændelse (Christensen, 1997). Også
som årsag til, at søerne afgår fra besætningen som døde eller aflivede i stedet for at blive leveret
til slagtning, har urinvejslidelser betydning. Landsudvalget for Svin anfører således i databasen
Info-svin, at nyrebækkenbetændelse på besætningsplan er ansvarlig for, at ca. 1% af søerne dør
årligt (Thorup, 1996a). Blandt 598 tilfældigt udvalgte søer leveret til destruktion blev så mange
som 13-15% da også diagnosticeret døde i forbindelse med urinvejslidelser, altovervejende nyrebækkenbetændelse
(Christensen et al., 1995; Christensen, 1996). De nævnte undersøgelser er af
ældre dato, men en helt nu undersøgelse, hvor 263 tilfældigt udvalgte søer leveret til destruktion
blev obduceret, viste forandringer i urinblæren hos 14% af søerne (Vestergaard og Christensen,
2004). Dette antyder, at urinvejslidelser stadig kan være fremherskende. Forekomsten af den mere
alvorlige nyrebækkenbetændelse er dog ikke undersøgt, hvorfor det er svært at vurdere, hvordan
situationen ser ud i dag.
6.8.3. Infektiøse og parasitære sygdomme
Generelt har de danske søer en god sundhedsstatus, hvad angår mange infektiøse og parasitære
sygdomme. Danmark er eksempelvis fri for smitsomme sygdomme som mund- og klovsyge, svinepest,
SVD (smitsomt blæreudslet), Aujeszky, TGE (transmissibel gastroenteritis), brucellose og
tuberkulose, som er sygdomme, der florerer i en del andre lande. Imidlertid lider de danske søer
af de såkaldte produktionssygdomme. Her kan et smitstof være indblandet, men typisk spiller fodring,
stald- og driftsforhold samt management en stor rolle (Bækbo, 1999). Blandt de mest almindelige
infektiøse sygdomme i danske sobesætninger er ondartet lungesyge, transportsyge, rødsyge,
influenza og PRRS (porcine reproductive respiratory syndrome) (Bækbo, 1999; Madsen og Thorup,
2003). Der findes kun begrænset information om, hvor udbredt disse sygdomme er i det danske
sohold, dels på nationalt plan, og dels på besætningsplan, hvor der mangler viden om, hvor
mange søer, der er syge, hvor længe de er syge og hvor syge de er (Bækbo, 1999). I det følgende
skitseres kort den umiddelbart tilgængelig viden om sygdommenes udbredelse og symptomer, idet
dette kan antyde sygdommenes betydning for søernes velfærd.
Velfærdsproblemer hos de danske søer z 113