Velfærdsproblemer hos de danske søer - Dyrenes Beskyttelse

Strøelse
I stier med dybstrøelse har søerne adgang til store mængder halm, mens de øvrige gulvtyper som
oftest indebærer begrænset brug af strøelse. Især spaltegulve er dårligt egnede til halmtildeling,
idet der sker tilkitning, hvorved gødningsgennemgangen og hygiejnen i stien forringes. Som beskrevet
andetsteds i denne rapport har tildeling af halm (eller evt. anden strøelse) til drægtige
søer mange velfærdsmæssige fordele. Dette afspejles i lovkravene om permanent adgang til rodeog
beskæftigelsesmaterialer og adgang til grovfoder eller fiberrigt foder (Anon., 2003a). Begge
krav kan opfyldes ved tildeling af halm i tilstrækkelig mængde. Store mængder halm i form af dybstrøelse
kan imidlertid medføre et varmeproblem, fordi måtten er varmeudviklende. Der er således
ved denne løsning nødvendigt, at søerne har mulighed for at køle sig, f.eks. under overbrusning,
sådan som det da også er foreskrevet i lovgivningen (Anon., 2003a). Som nævnt i kapitel 3 blev
der i systemet en æde-/hvileboks pr. so brugt 25-65 kg pr. stiplads pr. år i besætninger med begrænset
brug af strøelse og 110 kg pr. stiplads pr. år i besætninger, hvor der blev opretholdt et
konstant halmlag i lejet (Nielsen, 1995a, 1996; Nielsen et al., 2000; Petersen, 2000a, 2003b). Ved
dybstrøelse var forbruget på 300-800 kg halm pr. stiplads pr. år (Petersen, 2000a, 2003b). Dette
illustrerer, at dagligt halmforbrug kan variere mindst mellem 110 g pr. stiplads pr. dag og 2,2 kg
pr. stiplads pr. dag afhængig af, hvilken gulvindretning, der vælges.
Spaltegulve
Store spaltegulvsarealer kan være meget belastende for søer. I et forsøg opholdt drægtige søer sig
da også på fast gulv frem for på spaltegulv, såvel under aktivitet som hvile, når de fik plads til det
(flere m² pr. so) (Møller et al., 1998). Belastningen for søerne illustreres også af, at det i en afprøvning
i 3 besætninger var nødvendigt at tage henholdsvis 13, 17 og 29% af søerne ud fra ESF
systemer med store spaltegulvsarealer (alle gangarealer med spaltegulv, men hvileareal med fast
gulv - hvert areal udgjorde i alt omkring halvdelen af stien) (Nielsen, 1995a). Til sammenligning
måtte 8% af søerne tages ud fra ESF med dybstrøelse. De primære årsager til udtagning fra ESF
stierne med store spaltegulvsarealer var omløbning, angst og dårlige ben. En del af forklaringen
kan være, at spaltegulvet ofte blev fugtigt. Når spalterne var våde, havde en del søer svært ved
at stå fast, og de forsøgte derfor at gå i lejearealet. Dette medførte øget aggression mellem liggende
og gående dyr. Det var derimod indtrykket, at søerne i ESF med dybstrøelse var mere rolige,
end søerne med delvist spaltegulv, hvilket kan skyldes de førnævnte forhold, men også at søerne
kunne rette en del af deres fødesøgningsadfærd mod halmen og opnå en øget mæthedsfornemmelse
og bedre mavesundhed gennem indtag af halm (Nielsen, 1995a). ESF indretninger, som
indebærer store spaltegulvsarealer og stor udtagning af søer, diskuteres nærmere i kapitel 3. Sammenhænge
mellem gulve og klov- og benskader hos drægtige søer beskrives nærmere i indeværende
kapitels afsnit 6.8.1.
Gulve til goldsøer
Omkring brunsten er det er væsentligt, at der er et skridsikkert underlag, fordi søer i forbrunst
springer på andre søer. De søer, der springes på, skal kunne stå fast, når de modtager springet fra
den anden so, eller de skal have mulighed for at flygte uden risiko for udskridninger. I løsdrift løbestier
kan gulvet etableres med en kombination af fast gulv og spaltegulve eller med dybstrøelse.
Dybstrøelse kan eventuelt etableres i kombination med æde-/insemineringsbokse etableret på et
betonrepos med betonspaltegulv på arealerne omkring boksene.
I en afprøvning, hvor indretning af løbestalde med fast gulv og spalter i friarealet bag boksene
blev sammenlignet med dybstrøelse i friarealet bag boksene fremgik det, at søerne på spalter
og fast gulv var mere halte og ømbenede (Hansen og Kongsted, 2002). En del af forklaringen på
dette var, at der var problemer med fugt og gødning på spalterne og det faste gulv, hvilket betød,
102 z Velfærdsproblemer hos de danske søer